Posted by Maja Højgaard on 26. august 2010 under Budgetforhandlinger, Hospitaler | 
Budgetforhandlingerne i Region Hovedstaden er i fuld gang. Vi åbnede ballet sidste tirsdag. Her præsenterede Konservative et forslag i deres ordfører tale der ikke ligefrem var nyt budskab, men alligevel ret overraskende. Deres alternative forslag til fremtidens hospitalsstruktur lignede umiskendeligt den politik S og andre blev forhindret i at vedtage af netop konservative sundhedsministre.
Forslaget går ud på at i stedet for at lukke de mindre hospitaler (især i område Nord) kunne man spare på Hillerød-byggeriet ved blot at forny og udbygge det eksisterende Hillerød Hospital. På den måde kunne man få råd til at beholde de plejekrævende patienter tæt på familie og lokalsamfund på nærhospitalerne.
Grunden til Socialdemokraterne i Region Hovedstaden ikke længere støtter denne holdning er helt enkel konservativ. Både Erik Juhl-udvalget og skiftende konservative sundhedsministre har gjort det klart at kvalitetsfondsmidlerne, dem alle regioner får tildelt til nye anlæg, kun kunne blive tildelt hovedstaden på 2 betingelser: Der skulle være færre matrikler (hospitalsnedlæggelser) OG Hillerød hospital
skulle
bygges som et såkaldt barmarksprojekt. Alt det tiltrods for indvendinger om at Hillerød ikke just er centralt i forhold til resten af regionen, at pengene kunne bruges mere effektivt og at sundhedsbyrden i byen og i område Syd (der hvor vestegnens komuner er).
Derfor virker det temmeliug populistisk og ude af trit med den regionale virkelighed, når konservative i regionen bruger dette forslag og dene virkelighed som undskyldning for at holde sig ude af 2020 planerne for hospitalerne i Region Hovedstaden.
Hvis du ønsker at vide præcis hvad Erik Juhl-udvalget skrev findes det her, fra side 87. Det i kursiv er indstillinger fra udvalget.
Posted by Maja Højgaard on 23. juni 2010 under Regionsrådsmøde |
Netop hjemvendt fra regionsrådsmøde, hvor økonomien igen fik den rituelle behandling med borgerlige der lukker øjnene for de problemer deres egen regerings sundhedspolitik skaber. De vil holde alle de mindste sygehuse åbne på trods af deres egen regering har dikteret færre adresser som forudsætning for penge anlægsprojekter og moderniseringer.
Nyeste skud på stammen er et forslag fra konservative om at spare 1% på administrationen i alle led. Men de konservative er ved at skære den gren vi alle sammen sidder på. Det kan ende med at koste mere end det spare i mindsket effektivitet og yderligere administrationsopgaver til sundhedspersonalet. Øget administrative opgaver har i forvejen været en af årsagerne til stress.
Vi har i regionen igangsat et stort undersøgende arbejde af administrationerne. Formålet er netop at spare. Ikke ved at grønhøste 1%, men ved at spare og effektificere. Vi skal lære af det gode eksempel og spare hvor det er muligt uden at nedbryde strukturer og gode arbejdsgang. Vi vil istedet sammenligne og undersøge hvor de gør det bedre og sørge for at denne viden bliver delt. Dette kan potentielt give en større besparelse end de Konservatives ene procent og er langt mere skånsomt.
Økonomien skal ikke rundbarberes. Den skal skæres til så vi både overholder de økonomiske rammer og giver mulighed for vækst for fremtiden. Der bliver jo ikke mindre behov for sundhedsydelser de næste 20år så det nytter ikke at nedbryde systemet.
Posted by Maja Højgaard on 11. maj 2010 under Trafik |
I torsdags var jeg med trafikudvalget på tur til Malmø. Det var ét af de mere højtflyvende af slagsen, for emnet var nemlig fremtiden og samarbejde i Øresundsregionen.
I Sverige er de ved at omlægge fra godstrafik på lastbil til godstog. Det betyder at der er et øget behov for både en Femernfobindelse, men også – som noget nyt – en Helsingør-Helsingborg forbindelse. Jeg vil gerne at vi i Hovedstaden også lægger om til godstog uden om København frem for lastbiler. Men hvorfor skal der automatisk følge en motorvej med i købet?
Trods fine hensigter fra alle sider af det politiske spekter om at al trafikvækst skal foregå i offentlig trafik hersker vanetænkning. Kan man virkelig forestille sig at imødekomme et trafikbehov kun med klimavenlig offentlig transport?
