Rss Feed

september, 2008

  1. Kommuner sjusker med handicapundervisningen

    15. september 2008 by Maja Højgaard

    80% af specialundervisningstilbuddene rundt omkring i landet kører med underskud og henvisningerne af elever fra kommunerne bliver færre og færre på grund af de sparekrav regeringen har sat til kommunerne. Kommunernes bevillinger og henvisning af elever til specialundervisning er eneste overlevelsesgrundlag for firmaer som for eksempel tale- og høreinstituttet THI KompetenceCenter, der normalt står for forskellige specialundervisningstilbud for kommunerne.

    Men kommunnernes sparebehov gør at de istedet forsøger at placerer de unge med indlæringshandicap inden for deres egne tilbud. Senest har det medført at en 16-årig ordblind dreng har lagt sag an mod sin kommune for psykiske mén. Drengen blev placeret i en specialklasse for adfærdsvanskelige og retarderede unge, i stedet for at blive henvist til ordblindeundervisning. En oplevelse som ikke kun har medført mangelfuld undervisning, men som også har udsat drengen for et miljø, hvor hans selvtillid støt er faldet. Således forklarar drengens far til http://www.specialpaedagogik.dk:

    Man bliver præget psykisk af at blive sat i en specialklasse sammen med adfærdsvanskelige og retarderede børn. Og når man ikke føler, at man kommer nogen vegne, så mister man sin selvtillid

    Og hvis udviklingen fortsætter i Kommunerne vil udbuddene af hensigtsmæssig specialundervisning svinde ind. De 20-30% færre børn i undervisningstilbuddene betyder at specialundervisningsudbyderne må spare på administrationen, for at bibeholde deres kompetencer i selve undervisningen. De kan ikke bare sætte priserne op, da det blot ville medfører endnu færre henvisninger fra deres levegrundlag, kommunerne. Dermed bliver løsningen at færre medarbejdere skal påtage sig endnu flere administrative pligter. Gert Rossing forstander for THI KompetenceCenter forklarer situationen således.

    Vores brugere vil opleve, at der er blevet mindre tid til undervisning, rådgivning og vejledning, fordi personalet nu må bruge mere tid på administrativt arbejde. De oplever sig selv fungere som frontpersonale, der tager imod opringninger fra kommunale sagsbehandlere, som skal besvare administrative spørgsmål og som må bruge tid ved computeren med at sende bilag via krypterede mail til andre myndigheder

    Regeringens politik for at få kommunalbudgetterne bremset udmønter sig altså i det modsatte af effektivisering. De dyrt uddannede audiologopæder bruger mere og mere tid på at lave HKernes arbejde, som HKerne kunne gøre mere effektivt – hvis altså ikke de blev sparet væk…

    Kilder:
    http://www.folkeskolen.dk
    http://www.specialpaedagogik.dk
    http://www.hkkommunal.dk


  2. Private hospitaler lever ikke op til indberretningspligten

    12. september 2008 by Maja Højgaard

    De private klinikker slipper nemmere om indberetningspligten, end de offentlige, der bruger mange ressourcer, for vores allesammens sikkerheds skyld. Det er budskabet fra fem lægelige topchefer på tre af landets største sygehuse, Rigshospitalet, Skejby og Hvidovre. Således udtaler Jannik Hilsted, lægelig direktør på Rigshospitalet

    Det undrer mig, at de kan få lov til det, for patienterne må kunne forlange, at kravene til kontrol og kvalitet bliver fulgt på samme måde i det private system som i det offentlige

    Formålet med indberetningerne er at sikre kvaliteten af behandlingerne på landets sygehuse. En anden af de fem, Torben Mogensen, lægelig direktør på Hvidovre Hospital. Han uddyber:

    Vi bruger også oplysningerne til at sammenligne, på hvilke afdelinger det går godt, og hvor det går skævt. Men der er ingen reel kontrol med de hospitaler og klinikker, der ikke indberetter. På længere sigt svækker det vores muligheder for at udvikle nye og bedre behandlingsformer.

    Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) afviser at problemet skulle være så stort:

    Jeg skal da ikke kunne sige, om der er enkelte fejl i indberetningerne fra nogle af de små private klinikker. Men at der skulle være så store mangler i indberetningerne, at der, som nogle har hævdet, skulle være tale om, at vi mister et erfaringsgrundlag, vil jeg klart afvise.

    Dog mener både Socialdemokratiet og Enhedslisten at kontrollen med de private hospitaler er for slap. Desuden skulle de private hospitaler gerne tage et større ansvar, hvis det stod til Jens Peter Vernersen, sundhedsordfører (S):

    Der er ingen tvivl om, at de private kommer lettere om ved det. De offentlige sygehuse har jo et kvalitetssystem, der kan trækkes på, når det går galt. Det har de private ikke, og det er noget af det, vi agter at se nærmere på i det nye folketingsår.

    Et væsentligt punkt er, at de private ikke er forpligtet til at gøre operationer om, hvis de kikser. Så havner patienterne alligevel på et offentligt sygehus

    siger Jens Peter Vernersen.

    Og selvfølgelig skal de private sygehuse indberrette lige så ofte som de offentlige, men lige maget hvor mange kontrolbesøg man lave, for at sikrer sig de lever op til kravene, er det ikke på samme måde en del af privathospitalernes kultur at skulle leve op til den slags krav, som nytter “almenvældet”, ligesom det heller ikke er privathospitalerne der samler op, når folk kommer til skade, selv når skaden sker under privathospitalets skalpel.

    Kilde: http://politiken.dk/


  3. Når dårlig journalistik er fatal

    11. september 2008 by Maja Højgaard

    Vi kender alle sammen skurkene og heltene i plottet. Der er den nysgerrige og idealistiske journalist, den onde og udspekulerede medicinalindustri, der kun tænker på at tjene penge på folks dårligdomme og så systemet, som skulle holde snor i det hele, men som bliver løbet om hjørne med af både presse og industri.

    En hurtig søgning på infomedia viser at der bliver skrevet mere og mere om sundhed og sygdomme. Således har kræft en stigning i hyppighed pr. år på 300% sammenlignet med for 10 år siden. Et modeord som “livsstilssygdomme” er steget med 3500% og selv gigt, som ellers ikke er den mest omdiskuterede sygdom for tiden bliver nævnt 250% mere i dag end for ti år siden.

    Senest var det BT, der udsendte en advarsel mod brugen af det kolesterolnedsættende præparat Simvastin. Et præparat som bliver benyttet af 400.000 danskere hvert år.

    Kolesterol-medicin kan ødelægge dit sexliv” advarede B.T. den 23. juli læserne mod bivirkninger som “alvorlige depressioner, søvnforstyrrelser, hukommelsessvigt og seksuelle problemer” ved at tage kolesterol-sænkende medicin. Institutchef for Rationel Farmakoterapi Jens Peter Kampmann kalder BT’s artikel for en ryggesløs handling. Ifølge ham vil 349 patienter med al sandsynlighed dø som konsekvens af at holde op med at tage medicinen, hvis bare 10% af dem, der tager Simvastin afholder sig fra at fortsætte behandlingen på baggrund af BT’s artikel. Og artiklen har gjort indtryk. Jens Peter Kampmann beretter om flere praktiserende læger, som har henvendt sig til instituttet efter beretninger fra bekymrede patienter. Til Fagbladet Journalisten siger han:

    Der er bivirkninger ved alle lægemidler, men at undlade at tage dem er værre.

    Det er langt fra første gang sjusket journalistik kræver konsekvenser. Sidste sommer var det TV2s Dags Dato, der fik mange kvinder til a droppe p-pillen Yasmin, med faren for uønskede graviditeter til følge.

    Selv når journalister overholder alle journalistiske retningslinjer om at have flere kilder og helst en enkelt “ekspert” er det ikke altid tilstrækkeligt til at være etisk forsvarligt når det handler om medicin og de mennesker, der er afhængige af den, for at føre et udholdeligt liv. Problemet er at det er ganske konsekvensløst at skrive lemfældige sensationsjournalistik, men store menneskelige følger, da vi i dag har masser af kontrol på medicinaludbyderne, men altså ikke nogle sanktionsmuligheder over for formidlerne.

    Kilde: Fagbladet Journalisten


  4. Ødselhed i Viborg og Ringkøbing amter lukker Analfysiologiske Ambulatorium af international standart

    9. september 2008 by Maja Højgaard

     Analfysiologisk Ambulatorium på Århus Universitetssygehus skal lukke som en del af Region Midts spareplan på 1,5 milliarder kroner i 2009. Det får afdelingens 2 overlæger til at true med at gå i vrede hvis besparelserne gennemføres. Det drejer sig om professor og overlæge Søren Laurberg og ledende overlæge Sten Buntzen. Om sagen udtale Søren Laurberg:

    Det er helt grotesk. Vi har lige fået henvendelse fra et amerikansk hospital om at behandle en af deres patienter, og så får vi at vide, at spareplanen kan koste os vores ambulatorium. Vi vil simpelthen ikke være med til at gennemføre det. Det vil ødelægge en behandling på internationalt niveau, stoppe syv ph.d.-studier og medføre, at vi må sende forskningsbevillinger på i alt fem mio. kr. tilbage til Kræftens Bekæmpelse, Lundbeckfonden og Statens Forskningsråd.

    Og Søren Laurberg står ikke alene med sin kritik. Han er kun én af i alt 30 professorer på Århus Universitetssygehus, der protesterer over sparekravene. Årsagen til de drastiske besparelser skal i følge DSIs professor i sundhedsøkonomi, Kjeld Møller Pedersen findes i den vestlige del af Region Midt, langt fra Skejby i Århus:

    Region Midt har fra begyndelsen haft det problem, at et par af amterne i regionen, Ringkjøbing og Viborg, ikke havde dæmpet aktiviteten. Det har regionen i første omgang valgt at satse på at få tilgivelse for, men her burde politikerne nok have rebet sejlene lidt før.

    At besparelserne fungerer omtrent lige så godt som at tisse i bukserne varmer, kunne man godt fortælle politikkerne i Region Midt. Fremover kommer regionen nemlig bare til at betale for at patienterne, der skulle have været på ambulatoriet skal sendes til Tyskland, Holland og England, hvor hospitalsregningerne ikke nødvendigvis er lavere end den pris Skejby Hospital kan gøre det for.


  5. 3 mia. kroner til investeringer i arbejdskraftbesparende teknologi

    8. september 2008 by Maja Højgaard

    Som en del af finanslovsaftalen 2008 har regeringen, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti sat 3 mia. kroner af til en fond, der skal bruges på it-investeringer til effektivisering af arbejdet i den offentlige sundhedssektor i årene 2009 til 2015.

    Fonden skal både bruges til implementeringsprojekter af velafprøvet teknik og til demonstrationsprojektor, som skal afdække ny teknologis anvendelighed.

    Fondens bedømmelsesudvalg består af et sekretariat der består af Økonomi- og Erhvervsministeriet, Velfærdsministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Finansministeriet.

    Det er fint at den offentlige sundhedssektor således får en teknologisk ansigtsopstramning, men det løser ikke de store udfordringer i sundhedssektoren, med et voksende antal kronisk syge patienter, social skævvridning af såvel sygdomme, som behandling og manglende rekrutering af specialeuddanet personale. Desuden er tre milliarder over 6 år heller ikke imponerende, da sygehusudstyr altid er utrolig dyrt materiale.

    Kilde: modernisering.dk