Mandag aften var jeg til foredrag i SATS, Studerendes Anæstesiologiske og Traumatologiske Selskab, hvor Preben Bonnén fortalte om hans bud på beredskabets rolle i ambulancetjenesten. Hans hovedpointe var at man skulle begynde at se ambulancetjenesten som en del af samfundets samlede beredskab, i stedet for at lade det danske sektoransvar betyde at det kun er ambulancer der kan reagerer på udrykninger og i stedet samstrukturere de forskellige forsvarsenheder i højere grad. På den måde kunne man undgå at spilde kompetencer og redskaber, som alligevel bliver brugt i træningsøjemed. Hans pointe var at det var ikke dyrere at bruge civilforsvarets enheder i indsatsen end at de, som det er nu, bruger tiden på træning og vedligeholdelse.
Et mere kontroversielt forslag, som til dels lå i forlængelse af samordningstanken var at Preben Bonnén mente at Regionerne seriøst skulle overveje at hjemkalde ambulancetjenesten. Noget der diverger meget med de sidste 20 års fortsatte udlicitering af offentlige opgave. Baggrunden for holdningen er at udbuddet i Region Syddanmark og det kommende i Region Nord reelt ikke er stillet op på en måde så FALK har nogle reelle konkurrenter. Desuden mente han også det indskrænkede regionspolitikkernes politiske handlemuligheder at de ingen indflydelse har på redder uddannelsen eller ambulancecentralerne, som de ellers ville kunne spare penge, tid og ressourcer ved at placerer ved hospitalerne, så redderne kunne indgå i hospitalsarbejdet, når der ikke var travlt med udrykninger. Kærkommen arbejdskraft i et hårdt presset sundhedsvæsen.
Derudover mente han at udliciteringen konkurrencemæssigt havde spillet falit, især i udkantområderne, som Region Syddanmark og Nord. Han mente kun at udliciteringsmodellen ville overleve, hvis Region Midt og Hovedstadens udliciteringsmodel blev brugt som forbilleder ved fremtidige aftaler, da de er de eneste der har formået at lave et udbud hvor Falk om ikke andet blev udfordret og konkurrencen var mere reel fra de konkurrerende virksomheder.
På et mere politisk niveau problematiserede han regeringens løfte om 15 minutter til akutbehandling overalt i Danmark. Til dels fordi det jo ikke er regeringen, men de mere økonomisk indskrænkede regioner, der skal betale gildet og så fordi regeringen med de 15 minutter ikke har specificeret om det er tiden fra ulykke til umiddelbar(civil) førstehjælp, tiden til ambulancen er fremme, eller tiden før den nødstedte er ankommet til hospitalet. Sidstnævnte må dog anses for ret usandsynligt.
Spørgsmålet er om ansvaret i samfundet for at hjælpen kommer frem er alarmberedskabets, og dermed statens, eller om regeringen kan beslutte at uddanne os alle til første hjælp og brug af hjertestartere og dermed lægger ansvaret ud på lægmænd og medborgere.
Under den efterfølgende obligatoriske spørgerund kom diskussionen meget konkret ind på alarm 112s evner og problemerne i Norge, hvor de har indført flere numre, for at politimænd ikke skal sidde og vurderer folk der ringer om sundhedsrelateret hjælpebehov. En problemstilling vi også kender herhjemmefra. Det uheldig ved Norges opbygning var bare at ca. 80% ikke ved at den direkte linje til sundhedsvæsnet eksisterer.
Herhjemme synes jeg det kunne være interessant at lave en almen akutuddannelse, som henvender sig til sygehuspersonale, politi og brandvæsen. En efteruddannelse, der gør de ansatte på 112 i stand til at skelne behovene i opkaldet og som giver overblik over udrykningsmulighederne hos de forskellige sektorer. Især med tanke på hvor popålær den nye akutuddannelse til læger tilsyneladende bliver modtaget.
Samtidig med at 
Argumenterne mod FMK er mange og blandede. Henning Mortensen afviser at det er modsatrettede funktioner at der skal være nem adgang til patientjournal for relevant personale og beskyttelse af patientens rettigheder. Dog kan man ikke undervurderer ITEKs interesse i at staten investerer i en endnu dyrere IT-løsning, om den så skulle skabe en smule mere patientsikkerhed.
De sindslidendes landsforening, Sind er frustrede over mængden af tvang der til stadighed bliver brugt på de psykiatriske afdelinger. Reaktionen kommer som reaktion på nye tal fra 2006, der fortæller at 21,2 procent af alle patienter på psykiatriske afdelinger har været underlagt en eller flere former for tvang som led i behandlingen. Næstformanden i Sind, Knud Kristensen Uddyber:
Loading ...