Mens den østlige del af Region Midt og den Fynske del af Region Syddanmark kan lade champagnepropperne springe i fejring af udsigt til flere investeringer i deres flagskibssygehuse føler de fleste landområder i Region Sjælland, Vest- og Sønderjylland sig grundigt forbigået og med god grund.
Med den nye plan bliver centraliseringen af sundhedssektoren endnu en gang udbygget. Rent sundhedsøkonomiske giver det god mening, men for borgerne almindelige tryghed er udviklingen klart et problem. I følge regeringens ekspertpanel, kan problemerne med afstanden til akutsygehuse i Nord og Vestjylland løses ved etablering af store lægehuse med døgnåbent. Det vil ekspertpanelet dog ikke anbefale man bruger penge på. Hvilket i sig selv lyder uholdbart, i forhold til at få læger med speciale i almenpraksis til at have døgnåbent og etableret lokaliteter, der fordrer en sådan funktion hos privatpraktiserende.
Tanken er ellers god. Et af problemerne med rekrutteringen af læger og andet personale til yderområderne er nemlig isoleringen ved at flytte langt ud på landet, hvor man skal håndterer alverdens problemer uden kollegaer til at spare med. Dog burde man overveje at indfører tjenesteboliger og “firmabil” i den forbindelse, da plads til familie og fryns helt sikkert kunne få mange yngre læger til at overveje en fremtid som “lille doktor på prærien”. Derudover skulle sådanne lægehuse også udstyres med en del mere maskineri end et almindeligt lægehus og en lille lægeambulance, for at kunne varetage reel akutfunktion. Men så visionært bliver tankerne for de nye lægehuse ikke. Ekspertpanelet henviser nemlig til at etableringen skal ske indenfor regionens egne budgetter. Budgetter med af regeringen fast indtægter. Hvilken patientgruppe skal til gengæld behandles dårligere til gengæld for de nye akutfunktioner i lægehusene? De gamle? De gravide? Højst sandsynligt bliver det en mindre synlig gruppe, som for eksempel mennesker med psykiske lidelser, kroniske sygdomme eller mennesker med handicap.
Det der undrer mig mest i hele denne debat er, hvor Region Hovedstaden bliver af? Ekspertpanelet har ikke syntes det var nødvendigt med andet end en udbygning af Sct. Hans (monstro det er for at få plads til flere i kriminalforesorgnet, når nu politireformen svigter?), hvilket må siges at være højst uambitiøst. Mens Odense og Århus kan fejre udbygninger i international klasse må landets hovedstad og den absolut største byrde inden for meget tunge patientgrupper se sig forbigået for yderligere investeringer. Inden for regionen mangler der i Nord en opgradering af de somatiske afsnit, der som de eneste stadig serverer kedelig sygehuskost. I syd og i Københavns Kommune mangler der en indsats på det psykiatriske område og for kronikkerne, der har den største befolkningstæthed her.
Alt i alt er rapporten kedelig læsning om uambitiøse minimumsinvesteringer, som ikke er den danske befolkning værdig. Vi er over de seneste 20 år gået fra at være et af de lande der brugte mest på sundhed til at ligge i bund i forhold til de lande vi normalt sammenligner os med. Derudover mangler rapporten fuldstændig det udsyn der hedder forebyggelse og samspil med de øvrige politikområder? Man burde for eksempel overveje om det er fornuftigt at ligge et nyt hospital nær Herning i gooood afstand fra såvel motorveje, som offentlig transport.
Du kan finde rapporten her og læs i øvrigt denne udemærkede artikle om demokrtiperspektivet i sygehusplanen.
Euro Health Consumer Index, EHCI, blev offentliggjort første gang i 2005, og tallene kommer fra offentlige statistikker og uafhængig forskning. De europæiske landes sundhedssystemer vurderes på seks nøgleområder:
Efter anbefaling fra PLO, ser regeringen i forbindelse med finanslovsforhandlingerne nu nærmere på at indfører resultatløn for de alment praktiserende læger. Resultaterne skal overordnet vurderes ud fra hvor mange kronikere lægen dækker uden at gøre brug af det øvrige sundhedssystem. Derudover vil dødeligheden blandt patienterne, antallet af komplikationer, og i hvilken udstrækning lægen følger de faglige anbefalinger i behandlingen af forskellige sygdomme være bonusgivende. Det kan også være evnen til at få stillet diagnosen på rette tidspunkt, ligesom det kan indgå, om lægen har tilknyttet f.eks. sygeplejersker og fysioterapeuter til sin praksis, og om lægen efteruddanner sig, der er afgørende for lønnen.
Loading ...