I følge en Gallup-undersøgelse mener 55% at de private sundhedsordninger er med til at skabe et A og et B-hold i forhold til sundhedssektoren. 850.000 danskere er allerede dækket af private ordninger herhjemme. Kun hver tredje afviser det. Af de uden en privat ordning, er det knap syv ud af ti, der mener at sundhedssektoren er på vej til at blive mere polariseret.
Professor i forbrugeradfærd ved Syddansk Universitet, Søren Askegaard mener ikke det for bare 10 år siden ville have været muligt at få danskerne til at accepterer en opsplitning af sundhedssektoren. Han udtaler videre:
Det her knytter sig til værdikampen, og den mener jeg ikke er afsluttet endnu. Langt de fleste danskere synes, at det er fint, at der er private alternativer, men i det omfang det eventuelt bliver tydeliggjort, at man favoriserer det private, fordi der ikke er ressourcer nok til det offentlige sygehusvæsen, så vil danskerne være bekymrede for udviklingen
Og det er Danskerne da også. Denne undersøgelse kommer lige i halen på en undersøgelse Catinét Research har udført for den liberale tænketank Cepos, som viser at knap 53 procent af danskerne mener, at velfærden er blevet forringet Under denne regering. Knap 38 procent finder, at serviceniveauet er uændret. Kun knap 10 procent finder, at den offentlige service er blevet bedre.
Jeg kan sagtens forstå at den enkelte dansker vælger at helgarderer sig selv, nå de oplever at der sker en opsplitning mellem såkaldte A- og B-hold. I det tilfælde vil de fleste, der har råd, købe sig en billet til vinderholdet. Dertil skal man også lige holde in mente at mange er blevet “passivt” tilmeldt de private sygesikringer gennem deres overenskomst. Arbejdsgiverne er nemlig i høj grad interesseret i at sørge for at deres arbejdskraft er på A-holdet i tilfælde af sygdom. Det betyder dog også at folk kun er forsikrede så længe de er arbejdsføre. På den måde får et samfund, hvor mennesker i arbejdes sundhed er mere værd end de som ikke er. Det vil sige ældre, børn, handicappede og psykisk syge. Alle de grupper vi i det danske velfærdsamfund bryster os af at behandle værdigt.
Og hvad er løsningen så? Forbyde brugen af den private sektor? Næppe sandsynligt eller ønskeligt. For mig at se er der kun én vej frem hvis den frie, lige adgang til sundhedssektoren skal sikres. Vi bliver nødt til at opgraderer det offentlige i en sådan grad at såvel arbejdsgivere, som lønmodtagere synes det private tilbud er overflødigt. Det første skridt i den retning er kun at betale privathospitalerne for de ydelser de rent faktisk leverer vurderet efter hvor tunge patienterne er. På den måde kunne man få frigivet en tredjedel af de ressourcer vi i dag pumper i den private sektor. De penge skulle først og fremmest bruges på at forbedre personaleforhold, som klart er den største hæmsko for den offentlige sektor. Dernæst kunne man så måske også tænke sig at investerer et par nye skannere eller tre.
At den borgerlige regering prioriterer som den gør, er dog ingen overraskelse. Generelt er deres forhold til den offentlige sygesikring, vel illustreret ved at sygesikringskortets beføjelser bliver mere og mere indskrænket. Desuden bliver det lille gule ikke lægere kaldt sygesikringskort, men derimod sundhedskort, som er lidt mere diffust, hvad egentlig dækker over. Vi skal ikke føle os forsikrede af det offentlige.
Kilder: Berlingske, dr.dk, ae-rådet