Rss Feed

juni, 2010

  1. Grensaks frem for Grønthøster

    23. juni 2010 by Maja Højgaard

    Netop hjemvendt fra regionsrådsmøde, hvor økonomien igen fik den rituelle behandling med borgerlige der lukker øjnene for de problemer deres egen regerings sundhedspolitik skaber. De vil holde alle de mindste sygehuse åbne på trods af deres egen regering har dikteret færre adresser som forudsætning for penge anlægsprojekter og moderniseringer.

    Nyeste skud på stammen er et forslag fra konservative om at spare 1% på administrationen i alle led. Men de konservative er ved at skære den gren vi alle sammen sidder på. Det kan ende med at koste mere end det spare i mindsket effektivitet og yderligere administrationsopgaver til sundhedspersonalet. Øget administrative opgaver har i forvejen været en af årsagerne til stress.

    Vi har i regionen igangsat et stort undersøgende arbejde af administrationerne. Formålet er netop at spare. Ikke ved at grønhøste 1%, men ved at spare og effektificere. Vi skal lære af det gode eksempel og spare hvor det er muligt uden at nedbryde strukturer og gode arbejdsgang. Vi vil istedet sammenligne og undersøge hvor de gør det bedre og sørge for at denne viden bliver delt. Dette kan potentielt give en større besparelse end de Konservatives ene procent og er langt mere skånsomt.

    Økonomien skal ikke rundbarberes. Den skal skæres til så vi både overholder de økonomiske rammer og giver mulighed for vækst for fremtiden. Der bliver jo ikke mindre behov for sundhedsydelser de næste 20år så det nytter ikke at nedbryde systemet.