Livsstilssygdomme opfattes traditionelt som mandesygdomme. Det har været mænd, der fik stres, røg, blev overvægtige og fik hjerte-kar sygdom. Derfor har man en længere historisk viden om mænds sygdomme og symptomer. Derudover har man inden for sundhedsvidenskaberne et princip om at starte al forskning med mænd. Der er to hovedargumenter. Det ene er at kvinders menstruationscyklus kan spille ind på resultaterne og det andet er at kvinder kan blive gravide (læs: også uden at vide de er det) og man risikerer ikke kun en voksen, men også et barn potentielt.
Kvinder har i dag en overdødelighed i Danmark inden for både hjerte-/karsygdomme og lungekræft. Noget hjerteforeningen har haft fokus på siden 2007 med kampagnen Elsk Hjertet (den med overskæggene). Jeg vil gerne sætte fokus på den gennerelle kønnede ulighed i sundhed. Derfor deltog jeg mandag i Støt Brysternes Kvindeløb
Og ja – bryster er bare nemmere at få fokus på end alle mulige andre former for ækle og farlige sygdomme. Derudover er det også en sygdom som rammer et betragteligt antal kvinder. Vi har i Danmark en overdødelighed inden for brystkræft sammenlignet med vores naboer. Bl. a. fordi kvinderne diagnosticeres senere og vi ikke har lige så omfattende screaninger, som e.x. Sverige. En onkolog fortalt mig for ike så længe siden at de største knuder man fjerner i Sverige, svarer til de mindste af dem vi finder i Danmark. Måske har den anderledes prioritering ikke noget at gøre med, at vi i Danmark har mindre fokus på kvinders forhold og ligestilling. Men jeg tvivler.
Her godt en uge før den endelige behandling af budgettet, er vi i Psykiatriudvalget godt igang med at tegne fremtiden for Psykiatrien i hovedstaden. Her til aften havde vi de faglige eksperter fra bosteder, behandling og distriktspsykiatri med til mødet for at granske vores visionspapir. Visionspapiret er startskuddet til den proces der skal blive til den næste psykiatriplanog det er derfor supervigtigt hvad dem som arbejder i systemet synes om det. Det er faktisk ofte på dette niveau at nye planer får deres lakmustest. Det er i mødet med fagkunskaben at man som politiker opdager, hvis man er helt ude af trit med virkeligheden og udviklingen.
Det var derfor en stor glæde at repræsentanterne faktisk bakkede op om vores visioner og prioriteringer i forhold til retningen. Vi er på vej mod en psykiatri, der gør sig umage for at være i øjnhøjde. Væk med forestillingen om det rigtige drug, den “normale tilværelse” og væk med patientliggørelsen. Istedet skal vi bygge et system, hvor man tager bestik af den enkeltes situation og den enekeltes potentialer. I erkendelse af at mange psykisk sygdomme ikke kan “kureres” i traditionel forstand sigtes der nu på at lære patienterne at leve så stabilt som muligt med deres sygdom og den behandling der er mulig. Slut med livslange indlæggelse og ind med rummelige boformer, psykoedukation og kognetiv terapi, hvor man lærer patienten at kende sine symptomer og handler på dem.
Visionspapiret indeholder selvfølgelig meget mere, men før jeg offentliggør det endelige resultat her på siden, skal vi også have pårørende og brugerorganisationerne ind over på næste udvalgsmøde. Jeg synes det er så godt at vi får muligheden for at høre alle de involverede parter. Det er dem det går ud over, hvis vi famler i blinde i stedet for at være i dialog og søge oplysning.