Har du tænkt over, hvordan belønningen af hospitalerne foregår? Hospitalernes “løn” for arbejdet hedder i Danmark DRG-takster og de regnes ud efter hvor meget hospitalet “producerer”. Det vil sige at behandlinger og undersøgelser bliver belønnet, mens pleje og omsorg er usynligt i administrationssystemet.
Det er en af grundene til at det har været mere atraktivt for privathospitaler at lave planlagte operationer, frem for krævende medicinske behandlinger. Der er penge på bordet og patienter, der er nemme at organiserer og som sjældent fejler mere end én ting dagangen. Samtidig presser vi i det offentlige de ansatte på de medicinske afdelinger mere og mere. Blandt andet fordi hospitalerne ikke bliver betalt for at “tage sig af” patienterne. Så når patienterne kræver meget pleje, er de i byrde for afdelingen, der ikke får penge for de ekstra arbejdstimer, som skal bruges på en mere kompliceret patient.
Det synes jeg ikke er retfærdigt. Her på Island har jeg mødt et system, der virker mere fair.
Landspítali (deres “Rigshospital”) har indført et finsk program, som værdisætter plejen. Formålet med systemet er at synliggøre, hvilke patienter der har krævet meget pleje og mange arbejdstimer. På den måde kan administrationerne bedre se og sammenligne belastningen og travlheden i afdelingerne. Man tæller ikke bare antal af patienter og behandlinger, men også arbejdsbyrden ved behandling og pleje.
Seks kategorier synliggør, hvor hurtigt sygeplejesker løber
For hver kategori udfylder en sygeplejeske dagligt fra A til D for hver patient. A er for patienter, der kan næsten alt selv. D for patienter der slet ikke kan selv. Computeren lægger vurderingerne i de 6 kategorier sammen til en værdi fra I til VI. Dette bliver alt sammen til en anonym oversigt, som hospitalsadministrationenkan bruge, når de skal vurderer, hvor der er behov for flere resourser. I sparetider som disse, kan det også give et praj om, hvor man i hvert fald ikke kan tåle at skære mere.
de seks kategorier er:
1 Koordination og organisation: har patienten krævet mange telefonsamtaler med pårørende, eksterne eksperter eller andre myndigheder?
2 Almentilstand: Er patienten meget påvirket af sygdommen? Har patienten høj feber eller andre tegn på akutte problemer?
3 Ernæring og medicin Har patienten bestemte kostbehov eller højt niveau af medicinsk behandling
4 Hygiejne: Kan patienten selv gå på toilet og i bad?
5 Aktivitetsniveau: Sover patienten hele tiden eller er patienten initiativrig?
6 Pykisk: Er patienten frustreret, stresset eller svær at kommunikerer med og psykisk påvirket?
På den måde synliggøres patientens ressourcer og dermed den arbejdsbelastning de lægger på afdelingen.
Bureaukrati?
På offentlige institutioner skal man altid være opmærksom på hvor meget bureaukrati man pålægger medarbejderne. Derfor spurgte jeg grundigt ind til, hvad sygepleskerne på mave- tarmafdelingen synes om, at skulle vurderer alle patienterne hver dag. De synes det var lidt langsommeligt i starten. De har ca. tre patienter hver og det tog et par forsøg, at finde det rigtige bogstav til det passende funktionsniveau. Men de syntes at den samlede score passede godt med, hvordan de ville havet vurderet deres patienter samlet. Grundlæggende var de positive og rosende over denne mulighed for at synliggøre deres arbejdsindsats. For mens belønninger af behandlinger og undersøgelser fokuserer på lægernes arbejdsindsats, er her fokus på patientens ressourcer.Det er indirekte en belønning af sygeplejeskernes indsats ved meget plejekrævende patienter.
Kan psykiatrien værdisættes?
Hvis det her system er så godt til at afsløre pleje og omsorg som sygeplejeskerne på mave- tarmafdelingen siger, kan det så også bruges i psykiatrien? I dag lider psykiatrien under at være uden for sammenligning, da de ikke er baseret på DRG-takster. Der er ikke ret mange simple behandlinger og undersøgelser der kunne belønnes så det ville ikke give mening. Men at være uden for sammenligning betyder også at den manglende vækst i udgifter til psykiatri forbliver usynlig.
Læs med i næste blogindlæg, hvor jeg spørger danske fagfolk i psykiatrien om netop det.
Loading ...