Rss Feed

april, 2011

  1. HOT or NOT: Reykjavíks Infrastruktur

    28. april 2011 by Maja Højgaard

    Nu har jeg snart boet i Reykjavík i 3 måneder. Efter min mening nok grundlag til at have en mening om det meste. Her har I en fiks lille HOT or NOT liste. Så får jeg også lige testet det nye layouts forskellige billede-features;-)

    HOT – her kører det for dem!

    Gode cykel- og gangbroer

    kombineret cykel- og gangbro over Reykjavíks hovedåre Hríngbraut

    Island er et land fuld af store biler. I Reykjavík har man dog også investeret i gode cykel og gangbroer, der gør det trygt og nemt at være “blød” traffikant. God inspiration til vores hjemlige cykelsuperstier.

    Idylisk og hyggelig bymidte

    Fanget i bymidten sidste solskinssøndag

    Det lugter selvfølgelig lidt af turisme, men bymidten i Reykjavik er utrolig hyggelig og selvom de fleste gader også er åbne for biler, har de gågadestemning og fodgængere har førsteprioritet over alt.

    Indenrigslufthavnen i gåafstand

    fly over Reykjavík - et hyppigt syn

    indenrigslufthavnen er næsten i min baghave

    Reykjavík får tilføjet et internationalt look med alle de fly der konstant er i luften. Oftest er det dog små rutefly til resten af Island. Indenrigslufthavnen ligger nemlig inde i byen. Den internationale lufthavn Keflavík ligger derimod laaangt ude på landet – men der er kun 45 min. i bus dertil.

    Natur og friluftsliv lige om hjørnet

    kanin og bådehus til roklubben

    Helårsstranden ved Nautholsvik

    I Reykjavik er en tur på stranden/med båden/i bjergene ikke et weekendprojekt, men en spontan fyraftensaktivitet. Dette skyldes i høj grad et godt busnet. Fra hvor jeg bor er der gåafstand til skov, helårsstrand (se billede) og bådeklub.

    Varme fortov

    Dette er selvfølgelig kun hot fordi der opvarmes med geothermisk varme og ikke fosile brandstoffer. Det giver også fordele at være en vulkanø:-)

     

     

    Altid en skraldespand ved hånden

    Skraldespandenes udseende er ikke standardiseret, men jeg er slet ikke i tvivl om at der må være nogle regler for hvor mange der skal opstilles. De er ofte veldesignede og passer til omgivelserne.

     

     

    NOT – her kunne det godt gøres bedre!

    Dårlig snerydning

    denne sne er ikke nyfalden

    Måske er det krisen der kradser? Måske er snerydningskassen tom? I hvert fald har snerydningen i Reykjavík denne vinter været sparsom, grænsende til ikke-eksisterende. Flere af mine unge raske venner her har haft faldet. Det har utvivlsom kostet en del hoftebrud i den ældre del af befolkningen.

     

    Bløde trafikanter blandes

    Han kører ikke ulovligt på fortovet - det er meningen vi skal dele

    Reykjavík har MEGET brede fortov. Derfor er der de fleste steder ikke lavet separat cykelsti. Antallet af cyklister begrænser sig ind til videre til én af gangen. Her har de fleste bil. Derfor deles fodgængere og cyklister om pladsen og det kan godt skabe en del uhensigtsmæssige situationer – især om vinteren, når sneen ligger tykt og der ikke er ryttet.

     

    Dårlig skiltning

    Her går det godt - men det er desværre en undtagelse

    Jeg har desværre ikke noget godt billede af dårlig skiltning, da jeg hver gang har haft travlt med at få drejet/standset eller hvad skiltet nu havde af konsekvenser. De er gode til rundkørsler, men når det er mørkt har disse det med at dukke op ud af det blå, hvilket medfører meget hårde opbremsninger. Og afkørsler på vej 1 (som er hovedvejen hele vejen rundt om Island) advarer ikke – de dukker bare op med et skilt, der hvor man skulle have drejet.


  2. Mens Lars Løkke venter på at kurven knækker…

    13. april 2011 by Maja Højgaard

    fyres der igen på Region Hovedstadens hospitaler. For selvom statsministeren siger der kun kommer fire nye ind på arbejdsmarkedet for hver fem der trækker sig, er reeliteterne her og nu at vi ikke har råd til at tage os af de opgaver vi bliver givet. De sygeplejesker der bliver fyrret var ikke unødvendige. De varetager vigtige funktioner i plejen af patienterne.

    En af mine veninder som er nyuddannet sygeplejeske har af sin fagforening fået at vide, at der minimum går 4 år, før der ansættes flere sygeplejesker end der fyres. Altså 4 år hvor hun som ny skal konkurrere med erfaren arbejdskraft til alle jobopslag. Det er hårde odds. Hun er dog priviligeret med muligheden for at søge ind på tandlægestudiet og på den måde sidde de fire år på studiebænken. Det valg er det langt fra alle der har. Så mens ungdomsarbejdsløsheden stiger blandt mine jævnaldrende prædiker regeringen smalkost og nulvækst for den offentlige sektor. Vel at mærke efter skattelettelserne til de rigeste er delt ud.

    I artiklen forklarer Regionsformand for Syddanmark Carl Holst (V)  at de var nødt til at underbyde Hovedstadens service af sjællandske patienter, for at beholde deres status som universitetshospital. Det betyder at servicen og erfaringsgrundlaget for hele Danmarks eksperthospital daler. En trussel for  alle dem der fejler de mest sjældne og alvorlige ting også på Fyn og i Jylland. Hans lokalpatriotisme går ikke bare ud over ansatte og patienter i Region Hovedstaden, men hele Danmark.


  3. Tricks til at drive et landhospital

    6. april 2011 by Maja Højgaard

    Flyveren til Akureyri er en vigtig brik for at få specialister frem og tilbage på deres hyppige rotationer

    I min uge i Akureyri, lagde jeg mærke til mange små tiltag der skulle afhjælpe at det er en udfpordring at holde det faglige niveau oppe, når befolkningsunderlaget ikke er større. Her er en lille gennemgang. Måske vi også kan bruge nogle af dem i Danmark?

    Landhospitalets fem nødvendigheder

    1. prioriter informationsteknologien

    Noget vi godt kunne lære noget af var klart informationsteknologien. Jeg har tidligere skrevet om det patientplejevurderingssystem de har inført i Reykjavik, men faktisk er de også ret godt med i Akureyri. De har samme basale styresystem som i Reykjavik, hvor alle funktioner som undersøgelser, sygehistorie røntgenbilleder og lignende kun kræver ét login. Noget mere smidigt end i Danmark, hvor der næsten er lige så mange systemer som hospitaler. Desuden blev det gjort muligt at have medicinstuderende via et fjernundervisningsrum med opkoblet skærm og kamera s samme forelæser kunne undervise alle Islands udsendte medicinstuderende samtidig.

    2. transmiter, transmiter, transmiter

    Hver fredag morgen holdt en ny specialist et oplæg for alle læger og sygeplejesker om deres område. Dette oplæg bliver transmiteret til samtlige privatpraktiserende læger i Islands landområder. På den måde kan man holde det faglige niveau oppe. Ikke kun hos personlaet på hospitalet, men også hos de henvisende læger. Det er vigtigt fordi de henvisende lægers vurdering og beskrivelse er meget afgørende for hvor hurtigt en patient bliver indlagt og får behandling.

    3. forskellige specialister på løbende besøg

    Det var ikke kun til fredags morgenmøde der var gæstespecialister. Andre specialister kom hele tiden forbi med rotation cirka hver tredje til fjerde dag. På den måde kom de fastansatte læger til at kende flere forskellige specialister. Det er godt når man har brug for “second opinion”, selvom hospitalet ikke lige har en hæmonkolog på den faste lønningsliste.

    4. alle skal kunne alt

    Sidst men måske vigtigst er at man ikke kan være en sololøve på sådan et hospital. Hver gang der er en patient med en interessant sygdom eller udvikling må man sørge for alle ser det. Lige meget om de er overlæger eller sygeplejeskeelever. Ingen må være for store eller små til at lære noget nyt. Også selvom det ikke peger præcis mod deres specialisering.

    5. kreativitet

    Alt på et landhospital behøver ikke være hak en hæl og klip en tå. De kreative løsninger kan også tilføje værdi. Der er sikkert mange flere ting man kan gøre – og som gøres uden jeg opdagede det. Hvis du har nogle forslag vil jeg meget gerne høre dem!

    se også:
    Erfaringer fra et landhospital #1
    Erfaringer på et Landhospital #2 Arbejdspladsen
    Erfaringer fra et landhospital #3 patienternes oplevelse