Mit førstemaj budskab er i år: alle har ret til en god alderdom, derfor er efterlønen en nødvendighed.
Har vi ret til en alderdom?
Mange af dem der taler for afskaffelse af efterlønen, mener at de der er nedslidte kan få førtidspension og skånejobs. Resten må arbejde til de er pensionsalder eller beretiget til én af ovenstående. Og det er teoretisk rigtigt. Men det vi reelt siger til folk er at de skal arbejde til de står med et ben i graven. Mens overlægen og inginøren kan arbejde til de er 70 og stadig have 10 gode år at nyde deres otium i, er folk med korte uddannelser for længst trådt ind i alderdommen, med de fysiske skavanker den har med. Ikke nødvendigvis stærkt definerede handicap, som et manglende ben eller en psykisk diagnose. Det kan være generaliseret rygtræthed eller vejrtrækningsbesvær. Fordi den bedste uddannede del af befolkningen bliver ældre og sundere, skal dem der ikke kom med på helsevognen fra start gå direkte fra arbejde til at stå med det ene ben i graven.
Hvorfor er vi forskellige?
I Danmark ser vi os selv som et ret lige land. Vores samfund er ikke længere klasseopdelt, de fleste har råd til en behagelig levestandart, og selvom efterspørgslen på “fattigdomsydelser” stiger hvert år, kan de fleste godt få råd til både en ferie og egen bil. Så langt så godt.
Dog har vi en ret stor ulighed i sundhed. Mens man Nord for København kan tillade at forvente at blive lige så gammel som vores svenske Naboer, så ser det helt anderledes ud, hvor uddannelsesniveauet er lavere og pengene færre. I Hørsholm ligger middellevetiden på 81,7 år for kvinder. I Ishøj er den 77,8.
Talene om middellevetiden viser dog ikke noget om, hvilke slags leveår det er man skal gennemleve, før man kommer så langt. Den tager ikke hensyn til, at mange af dem som bliver gamle faktisk har en kortere fysisk alderdom, end de der dør i starten af 70′erne. Der er forskel på, hvor hurtigt din krop bliver gammel alt efter hvilke livsbetingelser du har haft.
livstilsfaktorer der ælder
Røg: I dag ved alle det. Rygning dræber. Det står på pakkerne. Rygning bliver ofte udpeget som hovedsynderen bag, at danske kvinders middellevetid ligger i bund i forhold til de lande, vi gerne vil sammenligne os med. Man får kræft, lungefunktionen falder drastisk, kroppens evne til at hele sig forringes. Samtidig er rød også i højere og højere grad et socialt stigmata. Der er næsten ingen på de lange uddannelser i dag der ryger. Mens du på de tekniske uddannelser stadig kan finde mange, der tager sig en rygepause.
Stress: Stress er ikke bare noget for travle karrierekvinder, der også forsøger at være mødre. Stress rammer i høj grad folk, som ikke føler de har inflydelse og ansvar for eget arbejde. Inflydelse på eget arbejde er hovedårsagen til at Inginøre har halvt så mange sygedage som andre, og at stillinger som sosu hjælper og rengørings assistent bliver ved med at dukke op i de kedelige statestikker om sygefraværd.
Kost:De fleste vil nok nikke genkendende til at det er et hulens arbejde at tælle alle de kalorier vi indtager i løbet af en dag. Det kræver gode evner i hovedregning eller tålmodighed med lommeregneren. Derfor handler sund kost meget om forestillinger om, hvad der er sundt. Et godt eksempel er et citat, der efterhånden har udviklet sig til en klassiker fra serien De Unge Mødre.
Peter: “Vi fik at vide, at Lukas fik forkert ernæring, så nu får han bare kylletter ligesom os. Der er jo ingen der har sagt, at det vi spiser er forkert”
Christina: “Det ikk’ rigtigt, at Lucas ikke får sine grøntsager. Vi får da pomfritter”
Selvom alle madvare har indholdsfortegnelser og nøglehulsymbolet skal hjælpe folk på vej, så er der en social skævhed i, hvor sundt der spises. Det er især her fedmeepidemien har sin rod
Motion: Jeg har snakket en del med de taxachauffører, der kører mig til og fra Regionsgården. De fleste af dem har det metaboliske syndrom i en meget tidlig alder (overvægt, type 2 sukkersyge, åreforkalkning osv.) Det skyldes ikke kun deres madvaner, men i høj grad deres fuldstændigt stillesidende arbejde. De får ingen bevægelse og det er meget farligere end selv de kedeligste kostvaner. Og selvom mange af de med længere uddannelser også sidder stille på kontor har de i oftere et fitnesstilbud lige i nærheden, en mulighed for at tage trappen i stedet for elevatoren eller at cykle på arbejde. Når dit arbejde er din bil sker det bare ikke.
Tak til dig der hang på her til. Hvordan ser du det? Skal man arbejde til man ikke kan noget mere, eller skal der være plads til at folk bliver gamle i forskellige aldre?

