Så er jeg landet hjemme i sommerferien og til Tour de France og CPH Jazzfestival efter en intens Roskilde Festival. Jeg havde lovet nogle af jer en videoudgave af min Sankt Hans tale. Da jeg ikke kan få filen til at fungere, får I bare den skrevne udgave og et par billeder. Håber I har en god sommer
Sankt Hans er først og fremmest en fejring af de lyse nætter og sommerens komme, men det er også en anledning til at mindes en mindre demokratisk tid og de tusinder af ofre for heksejagt i Danmarks historie. Det var hovedsageligt kvinder, som reelt var dømt det øjeblik de blev anklaget. Jeg har kigget lidt i de gamle skrifter for at se, hvem der med datidens argumentation ville have været nutidens hekse.
En god grund til at anklage nogen for at være heks var, hvis man var lidt for god til naturmedicin. Jeg tror ikke kernesund familie var blevet nær så populære, men måske nok lige så kendte som de er i dag.
Hvis en kvinde havde givet nogen grund til at blive misundelige eller føle sig snydt kunne hun også godt ende på bålet. Lene Espersen kom ud i lidt af et uvejr efter hun overtog Udenrigsministeriet fra Per Stig Møller. Alt hvad hun gjorde var pludselig ikke var godt nok. Først rejste hun for lidt, så rejste hun for meget og så måtte hun tilsidst agerer syndebuk for regeringens overbetaling af privathospitalerne og gå som formand for det konservative folkeparti.
Marlene Wind havde nok også fået en tur på bålet, for kvinder der ikke kunne holde mund blev også ofte heksedømt.
Lige efter hende ville Helena Christensen nok ryge i flammerne, for kvinder der var meget smukke blev også ofte udset som hekse.
Kvinder med en stærk seksuallitet stod selvfølgelig i ledtog med Djævlen og det havde nok været Joan Ørtings enkeltbillet til Bloksbjerg.
Kloge kvinder var selvfølgelig helt uhørt, så Eva Schmidt og Lykke Friis. kunne nok forvente kort procces
Vi har heldigvis ikke den slags traditioner i Danmark mere – men Jeg synes oftere og oftere at folkedomstolen rejser sig i medierne over kvinder, der stikker næsen for langt frem. Sidste år var det Helle Thorning-Schmitdt der holdt båltale for os på Amager. Netop på den dag indledte BT deres egen heksejagt mod hende med falske anklager om at hende og hendes mand snød i skat. Historien løb over hele sommeren og selv Helles egne partifæller nåede at blive i tvivl om der nu egentlig var noget om det. Selvom hun blev renset og skat ikke kunne finde noget ulovligt, så stod mange tilbage med et kedeligt indtryk af hendes person.
Fordi det solgte rigtig mange aviser dengang. er det nu nærmest blevet kotume at smide et billede af Helle Thorning eller en anden kvinde på forsiden af aviserne hver gang der er bare lidt slinger i valsen. Gerne et hvor de laver en grimasse der kan passe til historien.
Jeg er ikke i tvivl om at den valgkamp vi snart skal ind i, bliver grim og personfokuseret. Jeg vil bruge denne smukke sommeraften til at opfordre til, at vi hver i sær gør vores for at holde øjnene på bolden og ikke gå efter personen.
Hvad vil vi helst? Bruge tiden på at brænde hekse af eller gøre noget ved foreksempel ungdomsarbejdsløsheden? Vi er i fuld gang med at lave en ny ”nåh”generation, som bliver mødte med krav om at være målrettede og skynde sig igennem en uddannelsen, for så at blive mødt med arbejdsløshed. Hvis vi havde en samlet plan for vækst i Danmark med velovervejde investeringer i det offentlig, ville vi ikke bare skabe flere jobs, men også stille os stærkere i den internationale konkurrence.
Vil vi hellere brænde hekse af end at gøre noget ved den voksende ulighed i sundhed? Vi kunne satse ordentlig på forbyggelse og hjælpe folk til at hjælpe sig selv, frem for at køre tomme kampagner og dele bypassoperationer ud, når først skaden er sket.
Vil vi hellere brænde hekse af end at gøre en ordentlig indsats for integrationen? Vi burde hylde de frivillige der allerede gør et godt arbejde for at få invandrere ind i foreningsdanmark og gøre det nemmere at være en del af demokratiet og den demokratiske debat.
Jeg ved godt hvad jeg vælger ved næste valg. Sammen kan vi meget mere. Nu gælder det om at få resten af Danmark med på holdet. God sankt hans allesammen.
Læs i øvrigt Fagbladet Journalistens udemærkede gennemgang af B.T.s smædekampagne mod Helle Thorning Schmidt.