Rss Feed

september, 2011

  1. Jord i hovedet eller grus i maskineriet

    29. september 2011 by Maja Højgaard

    image

    Synes du at CO2-besparende, tværsektorielle, lokalmiljøvenlige, trafikdrabsnedsættende, råstofsudnyttende samarbejder er spændende? Så læs med her.

    Vi havde her til aften besøg af Jens Lillebæk fra Grontmij(se billede), som samler viden ind og skaber samarbejder om bæredygtig håndtering af affaldsjord for Region Hovedstaden. Det viser sig at bare med hans projekt går vi i RegionH forrest inden for jordhåndtering. Egentlig burde miljøstyrelsen være mest fremme i skoene, men de har åbenbart været i gang ned at “barsle” med et nyt regelsæt for området i “8-10 år” (læs: syltet under den borgerlige regering)

    Området er landet mellem to stole i strukturreformen og det er kun fordi der har været efterspørgsel om koordinering fra Kommunerne at vi u Region Hovedstaden har haft mulighed for at tage det op.

    Overskriften er måske ikke så spændende, men det er indholdet! Mellem 80 og 100 personer, alle særligt udvalgt for deres placering eller viden, har deltaget i en kortlægning af, hvordan vi gør i dag og hvordan vi kan gøre det bedre.

    Her er listet en række af hovedkonklusionerne:
    Der flyttes meget jord
    Alene i København flyttes både en million ton forurenet og en million tons uforurenet jord – samtidig med at København modtager jord fra hele Sjælland. Metrocityringen vil bidrage med 150.000 ekstra vognlæs jord.

    Planlægning kan reducere behovet for råstoffer og transport
    For eksempel anslår vejdirektoratet at råstofforbruget ved motorvejsanlæg kan reduceres med 30-40% hvis man planlægger bedre.
    Lokal genanvendelse af jord reducerer den ovennævnte trafikale problemstilling. Det giver mindre CO2udledning og færre højresvingsulykker.

    Reglerne understøtter i dag ikke bæredygtig håndtering af overskydsjord
    Kommunerne forvalter reglerne meget forskelligt. Der er ofte langt fra anlæggelsespkanlægnibgen til håndtering af overskudsjord.
    Det er for billigt at købe “jomfruelig” jord og for dyrt og regeltungt at købe genanvendeligt jord. Der mangler nuancerede gradsinddelinger af forurenet, potentielt genanvendelig jord.

    Vi kan bruge mange af principperne for affaldshåndtering. Affald er i dag en dyr resource, som der er et fornuftigt reguleret mærkede for. Inden for jordhåndtering skal vi også bruge principperne om at reducere mængden, genbruge hvad der kan og deponere det der ikke kan genanvendes forsvarligt.

    Alt dette bare fra et forprojekt! Money well spent.

    Vi besluttede efter orienteringen at vores Hospitalsbyggerier skulle fungere som forbilleder også omkring jordhåndtering og at vi meget gerne vil gøre mere. Måske en ny regering vil lade os?


  2. Et budget for psykiatrien

    22. september 2011 by Maja Højgaard

    En af de bedste ting ved budgettet vi har vedtaget for 2012 er at vi får lov at investere i psykiatrien, frem for kun at skære. De psykiatriske patienter er den første af de fire patientgrupper vi har haft fokus på med budget 2012. Det er med glæde at jeg her gennemgår nogle af de nye tiltag og prioriteringer som psykiatrien kan se frem til.

    Bispebjergs børne og ungepsykiatrisk afdeling har for nylig fået ny udsmykning af Evalou


    Bedre børnepsykiatri
    Ventelistenedbringelse
    Vi investerede en del af DUTmidlerne på 77 mio i sidste budget og fortsætter indsatsen med at få ventetiden for børn og unge med psykisk sygdom ned.

    Gravide med psykisk sygdom
    Vi har på budgettet afsat penge særligt til forbyggende og forberedende behandling af gravide kvinder med psykisk sygdom. De får et længere indlæggelsestilbud, så de kan komme godt igennem noget der for selv gennemsnitlige gravide er en svær overgang. Psykisk sygdom er arveligt, så en god start er også vigtig for et måske sårbart barn.

    ADHD-telefonrådgivning
    Vi opretter en linie for praktiserende læger, så de kan få rådgivning om ADHD diagnosticering, henvisning og behandling. Vi har de sidste ti år set en massiv stigning i antallet af børn med ADHD og derfor er opgaven for de praktiserende læger med at kende forskel på “uroligt barn” og barn med ADHD bevet større.

    Enestuer og lukkede senge
    Vi har også denne gang sat penge af til at konvertere åbne senge til lukkede og sørge for flere enestuer. Vi ser en stigning i psykisk syge med behov for intensiv behandling. Det skal selvfølgelig imødekommes, så vi undgår patienter der gør noget “desperat” for at komme på i en intensiv behandling.

    Behandling i eget hjem og på egne præmisser
    Vi opretter endnu et OP-team (Opsøgende Psykiatri), som er en personalegruppe, der behandler og rehabiliterer patienten i eget hjem. Denne indsats skal sørge for at vi kan have nogle af de lettere patienter i eget hjem, frem for indlagt på åbne afdelinger.

    Samarbejde med kommunerne
    Vi har uden for psykiatriens budget også sat en del penge af til samarbejde med kommunerne om svage grupper – her er borgere med psykisk sygdom også en indsatsgruppe.

    Samtidig har vi en masse spændende forskningsprojekter, der skal belyse hvordan man kan lave god støttebehandling til den medicinske.

    Nu spørger du måske: Skulle der ikke spares? Plejer du ikke at sige psykiatrien i Hovedstaden er underfinancieret med 40 mio. kroner pr. år?

    Svaret er: Jo, men de strukturelle omlægninger (nattelukning af skadestuer og sammenlægning af afdelinger og klinikker) på sidste års budget sparer nok til at vi kun sender en lille regning over i somatikken.

    Læs evt. side 3 i budgetforliget om den psykiatriske patient.


  3. Den Skandinaviske 8 mio. By

    20. september 2011 by Maja Højgaard

    Region Hovedstaden er klar til at trække på samme hammel som vores nabolande. Vi vil spille boldt med resten af Skandinavien og har derfor her til aften vedtaget at vi nu også vil styrke vores lokalmiljø på den internationale scene. På regionsrådsmødet bevilgede vi 1,5 mio. kr. til COINCO North.

    COINCO North er et samarbejde mellem Oslo, Göteborg, Akershud, Østfold, Västra Götaland, København, Malmö, Helsingborg, Region Skåne, Halland og Hovedstaden. På sigt kommer der nok flere med. Projektet bygger videre på den viden der blev samlet i IBU’en, men med et bredere perspektiv end det snævert Øresundsregionale (som ellers er ret udsynende).

    De beskriver selv hovedudfordringen i Skandinavien således:

    På norsk for at undgå uheldige hjemmeoversættelser

    Skandinavia må styrke sin rolle. Vi har sterke kompetansemiljøer, høy levestandart, attraktive og trygge bomiljøer og stabile rammebetingelser. Vår største ulempe er avstand – internt i regionen, og imellom vår region og resten av Europa

    Ved infrastrukturelt at binde Skandinavien bedre sammen gør vi os sammen mere atraktive i den internationale konkurrence om de kloge hoveder og vidensarbejdspladserne. De sidste er nemmere at flytte end de første. Dem må vi lave selv.

    Lige nu er Københavns Lufthavn et nøglepunkt for mobiliteten i, til og fra Skandinavien. Det bliver både styrket og udbygget af investeringer i højhastighedstog og baner, der skal binde Nordeuropa sammen og sørge for Skandinavien og danmark ikke i så høj grad som i dag ligger i periderien af Europa.

    Lige som IBU lider COINCO af forkortelsessyge. For lige at få det på plads med det samme, står det for COrridor of Inovation and COoperation. På det mere konkrete plan er programmets 3 overordnede mål:

    Igen på norsk

    1. Økt holdbar økonomisk vekst
    2. Bättre sammanbunden region
    3. Ökad vardagsintegratin

     

    Hvilket på det helt praktiske plan betyder at vi har fået endnu en lobby for mere og hurtigere tog i Skandinavien:-)