I går i aftenshowet mente Venstres finanspolitiske ordfører at bare fordi “en eller anden læge” siger at prisstigninger hjælper på folkesundheden gør det, det ikke rigtigt. Ret provokerende. Jeg har tilfældigvis epidemiologi og hjertesygdomme på studiet for tiden. Jeg vil gerne dele nogle af de plancher vi bliver undervist med.
Dette eksempel er fra 80′erne, hvor EU trak noget af støtten til mælk – og her især sødmælk tilbage. Året efter sås det tydeligt i form af ændrede forbrugsmønster.
Denne graf viser alkoholforbrug (grå søjler) og alkoholrelateret død (rød linie). Det store dyk kan direkte tilskrives at Radikale Venstre dengang indførte høje afgifter på alkohol – hvilket som man kan se blev belønnet med et drastisk fald i både forbrug og mortalitet. Stigningen op gennem århundredet skyldes velstandsstigninger og købekraft.
En holdning der også er blevet fremført er at det er synd for de svageste. Dengang de radikale indførte afgifter på alkohol var Socialdemokraterne imod, med samme argumentatin om at arbejderne skulle have råd til at drikke alkohol. Man må siges at være noget af en bjørnetjeneste. Vi har I Danmark som et af de få velstillede lande helt usædvanligt oplevet en stigning i ulighed i sundhed de sidste ti år. En stigning man ikke kan se i de lande vi sammenligner os med.
VKO’s ensidige indsats med informationskampagner virker kun for de velstillede og veluddannede. Denne graf viser hvordan antallet af rygere er faldet efterhånden som informationen om hvor sundhedsskadeligt det er er steget. Det er meget markant hvordan borgere uden uddannelse ikke længere falder – og ikke har gjort det længe. Hvis man vil sørge for at vi får alle med i arbejdet for en højere og bedre middellevetid skal der strukturelle ændringer til.
Det sidste argument er at det vil øge grænsehandlen – men helt ærligt så tror jeg at det er ret begrænset hvor mange der gider at køre over grænsen specifikt efter fredagsslik og fløde.
Loading ...