af Maja Højgaard Nielsen
Mit tweetPosted by Maja Højgaard on 6. april 2010 under Handicapforhold | 
Be the First to Comment
i dag, tirdag var vi i regionrådet på besøg hos RegionH Handicap, hvor vi fik et lille indblik i de samarbejdsudfordringer der er mellem de proffesionelle fagfolk og kommunerne som køber på vegne af borgere, der sjældent selv evner at sige meget i deres egen sag. Det blev der denne lille video ud af:
Posted by Maja Højgaard on 23. februar 2010 under Handicapforhold, Psykiatri | Be the First to Comment
Regeringsrokaden kommer helt sikkert til at betyde ændringer i det regionale landskab. Efter en kommunalvalgkamp, hvor regionerne var næsten usynlige er de kommet på dagsordenen hver dag. Noget der har presse Lars Løkke, der i høj grad var en af arkitekterne bag de ideologiske strømninger vi oplever i sundhedssektoren i dag. Det er klart at han trænger til forstærkninger på sundhedsministerposten.
Bertel Haarder bliver igen hentet ind i et ministerium, hvor den ideologiske argumentation trænger til en afpudsning. Jeg ser det som et forsøg på at forhindrer at regeringen fortsat kommer til at virke som en stor undskyldning, for sin egen, endog meget aktive, sundhedspolitik. Bertel kunne det som integrationsminister, hvor han sagligt argumenterede for starthjælp og andre stramninger. Som undervisningsminister er det lykkedes ham at ændrer diskussionen fra for eller imod nationale test til hvilken slags test og brande regeringen på faglighed på trods af at færre elever end nogen sinde kommer videre på en ungdomsuddannelse.
Hvad kan vi i regionen så vente? Som aktiv forkæmper for psykiatrien, kan jeg håbe at Haarders berøring med området måske skaber forståelse for behovet for ramme-, frem for projektmidler. Det kunne være en måde at skabe en populær sag, give området et socialt ansigt, for markerer at regeringen ikke er ligeglad med alle de svageste grupper. Hans sociale engagement markerede han også ved at skaffe en halv million i “Hvem vil være millionær?” til skolhjemmet for mennesker med handicap, Marjatta beliggende i Tappernøje. Til gengæld har han ind til videre som undervisningsminister været skånselsløs i forhold til de trængt specialundervisningsinstitutioner, der på trods af særbehov har måttet klare sig så godt de kunne på kommunernes nåde.
Når man sidder i regionen er der i sidste ende kun ét spørgsmål der tæller: Er den nye minister en nedlægger eller en bevarer? Jeg tror hans hovedopgave frem til næste valg, bliver at gøre det kommunale landskab og den politiske scene klar til at acceptere en nedlægning af regionerne efter et eventuelt genvalg af VKO. Med alt hvad dertil hører af delvis selvejende/statslige hospitaler, professionelle bestyrelser og indskrænkelser i den demokratiske kontrol.
Posted by Maja Højgaard on 21. januar 2010 under Ekspertbloggere, Handicapforhold | Be the First to Comment
Eller: Hvordan man tager livet af små patientgrupper via nedskæringer i det offentlige sundhedsvæsen
Af Sarah Glerup
Hvor længe kan du holde vejret? De fleste kan højst klare 3 minutter, garvede perledykkere omkring 5, mens den officielle verdensrekord er hele 18,5 minutter. For sjællændere med muskelsvind eller andre sygdomme, der gør det svært at trække vejret selv, er der god grund til at prøve at slå den. Lige nu er ventetiden på hjælp til at få luft nemlig over et halvt år.
Rigshospitalets Respirationscenter Øst (RCØ) er et grelt eksempel på, hvor slemt det står til i dele af det danske sundhedsvæsen. Afdelingens patientgruppe er tredoblet over de sidste ti år – bl.a. fordi folk, der tidligere fik lov at dø, nu lever aktive liv med respirator – men ressourcerne er uændrede. Faktisk har budgettilpasninger i 2009 tvunget Rigshospitalet til at spare 20% af RCØs plejepersonale væk.
Der mangler hænder og sengepladser, og mindst to er allerede bogstaveligt talt blevet kvalt af de lange ventetider på at få en respirator. Der vil uden tvivl komme yderligere lig på bordet, bl.a. fordi RCØ ikke længere har kapacitet til at modtage akutte patienter. De henvises i stedet til lokalsygehuse, der ikke har ekspertise nok til at klare kombinationen af fx muskelsvind og lungebetændelse. Alene i min egen, unge bekendtskabskreds har den slags indlæggelser medført én hjerneskade, ét dødsfald og adskillige livstruende komplikationer.
Til trods for de kritiske forhold har ingen magthavende politikere grebet ind. Måske fordi RCØ er et præmieeksempel på, at udlicitering og privatisering af sundhedsvæsnet langt fra altid er en god idé. For små patientgrupper er det alfa og omega at kunne blive behandlet centralt af specialiserede eksperter, og et velfungerende, offentligt sygehusvæsen er uundværligt. Enhver snak om behandlingsgarantier som forsvar for privatisering undermineres jo, når der hverken er eller kommer et reelt privat alternativ. Kun det offentlige er forpligtet til at behandle alle, mens privatsygehuse ingen økonomisk interesse har i at tage imod fx respiratorpatienter, der er få og ressourcekrævende.
Hverken pressemeddelelser, facebook-støttegruppe eller demonstration foran Rigshospitalet har fået medierne til at gå ind i sagen. I stedet har vi nu startet en underskriftsindsamling for at få sundhedsminister Jakob Axel Nielsen til at reagere. I mellemtiden kan vi, der er ramt af situationen på RCØ, øve os i at holde vejret. Ifølge WikiHow hjælper det at slappe af i alle muskler, og dét er i hvert fald folk med muskelsvind rigtig gode til. Så hvem ved – måske slår vi verdensrekorden…
Hjælp os med at få luft. Skriv under på: www.stoet_rcoe.skrivunder.dk.
