Budgetforhandlingerne i Region Hovedstaden er i fuld gang. Vi åbnede ballet sidste tirsdag. Her præsenterede Konservative et forslag i deres ordfører tale der ikke ligefrem var nyt budskab, men alligevel ret overraskende. Deres alternative forslag til fremtidens hospitalsstruktur lignede umiskendeligt den politik S og andre blev forhindret i at vedtage af netop konservative sundhedsministre.
Forslaget går ud på at i stedet for at lukke de mindre hospitaler (især i område Nord) kunne man spare på Hillerød-byggeriet ved blot at forny og udbygge det eksisterende Hillerød Hospital. På den måde kunne man få råd til at beholde de plejekrævende patienter tæt på familie og lokalsamfund på nærhospitalerne.
Grunden til Socialdemokraterne i Region Hovedstaden ikke længere støtter denne holdning er helt enkel konservativ. Både Erik Juhl-udvalget og skiftende konservative sundhedsministre har gjort det klart at kvalitetsfondsmidlerne, dem alle regioner får tildelt til nye anlæg, kun kunne blive tildelt hovedstaden på 2 betingelser: Der skulle være færre matrikler (hospitalsnedlæggelser) OG Hillerød hospital
skulle
bygges som et såkaldt barmarksprojekt. Alt det tiltrods for indvendinger om at Hillerød ikke just er centralt i forhold til resten af regionen, at pengene kunne bruges mere effektivt og at sundhedsbyrden i byen og i område Syd (der hvor vestegnens komuner er).
Derfor virker det temmeliug populistisk og ude af trit med den regionale virkelighed, når konservative i regionen bruger dette forslag og dene virkelighed som undskyldning for at holde sig ude af 2020 planerne for hospitalerne i Region Hovedstaden.
Hvis du ønsker at vide præcis hvad Erik Juhl-udvalget skrev findes det her, fra side 87. Det i kursiv er indstillinger fra udvalget.
I tirsdags var vi på introseminar på Gentofte Hospital. Et hospital, der får flotte resultater i rengøringstest, har målbare resultater for både medarbejder- og patientpleje og som overholder deres økonomi samt byggeprojekter. Alligvel får Gentofte negativ omtale i presen, for her står ledige oprationsstuer, mens patienter bliver sent på privathospital for offentlige midler. Og desuden er der en udfordring i at flere spaciallæger bijober på Herlev Privat Hospital.
På videoen kommer vi bl.a ind og ser de tomme, rene og moderne kirurgiske stuer.
bragt i Berlinske Tidende lørdag d. 13. februar 2010
Det frie sygehusvalg er lige så frit som en burhøne. Der er meget få patienter, der reelt har noget at vælge imellem. Du kan glemme alt om frit sygehusvalg, hvis du har en kronisk sygdom, flere diagnoser, har diabetes eller på anden måde er besværlig og en dårlig forretning.
Det virker grotesk, når Henrik Christoffersen, forskningschef for CEPOS onsdag skriver, at regionen overskrider borgerens ret til frit sygehusvalg, når de nægter at sende borgere til fedmeoperation på privathospitaler. For hvem er det, det frie sygehusvalg egentlig er skabt for? Hvis svaret er borgeren, bør det vel være en vurderingssag fra person til person, om en behandling er akut. En fedmeoperation bliver ikke mere vellykket af at blive foretaget inden for kort tid. Det vigtige er derimod, at forløbet er helhedsorienteret og koordineret, når man laver så drastisk et indgreb.
Det kan til tider virke som om det frie sygehusvalg er skabt for privathospitalernes skyld og ikke for patienterne.
Det frie sygehusvalg kan i dag frit udnyttes af private aktører til at tjene penge på en behandling, der stadig er tvivlsom på eftervirkninger, og som ikke egner sig til at stå alene. Det er snarere reglen end undtagelsen, at det offentlige er nødt til at samle op i forbindelse med komplikationer, som privathospitalerne sjældent tager sig af. De kan nemlig ikke planlægges, effektiviseres og give afkast til investorerne.
Be the First to Comment 
Budgetforhandlingerne i Region Hovedstaden er i fuld gang. Vi åbnede ballet sidste tirsdag. Her præsenterede Konservative et forslag i deres ordfører tale der ikke ligefrem var nyt budskab, men alligevel ret overraskende. Deres alternative forslag til fremtidens hospitalsstruktur lignede umiskendeligt den politik S og andre blev forhindret i at vedtage af netop konservative sundhedsministre.