Posted by Maja Højgaard on 24. oktober 2008 under Ekspertbloggere | 
Mandag aften var jeg til foredrag i SATS, Studerendes Anæstesiologiske og Traumatologiske Selskab, hvor Preben Bonnén fortalte om hans bud på beredskabets rolle i ambulancetjenesten. Hans hovedpointe var at man skulle begynde at se ambulancetjenesten som en del af samfundets samlede beredskab, i stedet for at lade det danske sektoransvar betyde at det kun er ambulancer der kan reagerer på udrykninger og i stedet samstrukturere de forskellige forsvarsenheder i højere grad. På den måde kunne man undgå at spilde kompetencer og redskaber, som alligevel bliver brugt i træningsøjemed. Hans pointe var at det var ikke dyrere at bruge civilforsvarets enheder i indsatsen end at de, som det er nu, bruger tiden på træning og vedligeholdelse.
Et mere kontroversielt forslag, som til dels lå i forlængelse af samordningstanken var at Preben Bonnén mente at Regionerne seriøst skulle overveje at hjemkalde ambulancetjenesten. Noget der diverger meget med de sidste 20 års fortsatte udlicitering af offentlige opgave. Baggrunden for holdningen er at udbuddet i Region Syddanmark og det kommende i Region Nord reelt ikke er stillet op på en måde så FALK har nogle reelle konkurrenter. Desuden mente han også det indskrænkede regionspolitikkernes politiske handlemuligheder at de ingen indflydelse har på redder uddannelsen eller ambulancecentralerne, som de ellers ville kunne spare penge, tid og ressourcer ved at placerer ved hospitalerne, så redderne kunne indgå i hospitalsarbejdet, når der ikke var travlt med udrykninger. Kærkommen arbejdskraft i et hårdt presset sundhedsvæsen.
Derudover mente han at udliciteringen konkurrencemæssigt havde spillet falit, især i udkantområderne, som Region Syddanmark og Nord. Han mente kun at udliciteringsmodellen ville overleve, hvis Region Midt og Hovedstadens udliciteringsmodel blev brugt som forbilleder ved fremtidige aftaler, da de er de eneste der har formået at lave et udbud hvor Falk om ikke andet blev udfordret og konkurrencen var mere reel fra de konkurrerende virksomheder.
På et mere politisk niveau problematiserede han regeringens løfte om 15 minutter til akutbehandling overalt i Danmark. Til dels fordi det jo ikke er regeringen, men de mere økonomisk indskrænkede regioner, der skal betale gildet og så fordi regeringen med de 15 minutter ikke har specificeret om det er tiden fra ulykke til umiddelbar(civil) førstehjælp, tiden til ambulancen er fremme, eller tiden før den nødstedte er ankommet til hospitalet. Sidstnævnte må dog anses for ret usandsynligt.
Spørgsmålet er om ansvaret i samfundet for at hjælpen kommer frem er alarmberedskabets, og dermed statens, eller om regeringen kan beslutte at uddanne os alle til første hjælp og brug af hjertestartere og dermed lægger ansvaret ud på lægmænd og medborgere.
Under den efterfølgende obligatoriske spørgerund kom diskussionen meget konkret ind på alarm 112s evner og problemerne i Norge, hvor de har indført flere numre, for at politimænd ikke skal sidde og vurderer folk der ringer om sundhedsrelateret hjælpebehov. En problemstilling vi også kender herhjemmefra. Det uheldig ved Norges opbygning var bare at ca. 80% ikke ved at den direkte linje til sundhedsvæsnet eksisterer.
Herhjemme synes jeg det kunne være interessant at lave en almen akutuddannelse, som henvender sig til sygehuspersonale, politi og brandvæsen. En efteruddannelse, der gør de ansatte på 112 i stand til at skelne behovene i opkaldet og som giver overblik over udrykningsmulighederne hos de forskellige sektorer. Især med tanke på hvor popålær den nye akutuddannelse til læger tilsyneladende bliver modtaget.
Posted by Maja Højgaard on 20. oktober 2008 under Region Hovedstaden |
Samtidig med at Europakommissionen roser Danmark for effektiv indførelse af IT i sundhedssektoren, bliver de nye systemer kritiseret for manglende persondatasikkerhed. Der er ganske enkelt for mange der får adgang til patientjournalerne via sundhed.dk.
Kritikken kommer fra to fronter. Dels fra Henrik Sønderholm Larsens og Jan Rosenbjerg Albertsens masterafhandling: Opretholdelse af patientens retsstilling på tværs af it-systemer. Dels fra Forbrugerrådets sundhedspolitiske medarbejder, Sine Jensen. Sine Jensen kritik handler især om det nye projekt, Det Fælles Medicin Kort, forkortet FMK. Hun forklarer:
FMK åbner en masse nye sluser ind til oplysningerne, og spørgsmålet er, om de mange nye systemer, som kommer til at indeholde oplysningerne, er sikret godt nok.
Lige nu er den eneste sikring for patientsikkerheden, en log over hvilket sundhedspersonale der har været inde og læse i patientjournalen, på forskellige tidspunkter. En sikkerhed som Henning Mortensen, chefkonsulent og sekretær i ITEK, Dansk Industris branchefællesskabet for it, tele, elektronik og kommunikation ikke finder tilfredsstillende:
Når først data er blevet eksponeret i en sammenhæng, de ikke skulle have været i, er det for sent. Så er jeg ligeglad med, at jeg kan finde ud af, at det var sygeplejer dittendatten, der uretmæssigt så på mine data. Da er det for sent. Vi vil hellere have, at data er beskyttet ordentligt i udgangspunktet, sådan at denne person slet ikke uretmæssigt kan se mine data.
Argumenterne mod FMK er mange og blandede. Henning Mortensen afviser at det er modsatrettede funktioner at der skal være nem adgang til patientjournal for relevant personale og beskyttelse af patientens rettigheder. Dog kan man ikke undervurderer ITEKs interesse i at staten investerer i en endnu dyrere IT-løsning, om den så skulle skabe en smule mere patientsikkerhed.
Problemerne handler dog ikke kun om den udvidede adgang til journalerne generelt. Henrik Sønderholm Larsens og Jan Rosenbjerg Albertsens masterafhandling fastslår at sundhed.dk er lovstridigt, fordi såkaldt negativt samtykke, om blandt andet begrænset adgang til følsomme patientoplysninger, ikke overføres fra det ene system til det andet. Også Mette Hartlev, professor i sundhedsret ved Københavns Universitet, mener at der foregår et meget konkret brud på sundhedslovgivningen.
Hvis patienten har frabedt sig, at sundhedspersonen kan indhente de her oplysninger, så skal det respekteres. Og hvis systemerne er indrettet på en måde, så den frabedelse ikke er respekteret, så bliver patientens rettigheder krænket. Uden at man selvfølgelig kan bebrejde den sundhedsperson, der uforvarende får indsigt. Det er en systemfejl.
Ivan Lund Pedersen, Projektchef for Organisationen DS, Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark, der står med det overordnede ansvar for digitaliseringen af det danske sundhedsvæsen forklarer om situationen:
Der er svagheder i det nuværende system, og vi skal have set på det. Vi skal dog passe på, vi ikke i den gode sags tjeneste får gjort det meget besværligt for de mange. Sundhedsvæsenets situation taget i betragtning med personalemangel og udfordringer i at dele informationer på tværs, så skal vi ikke lade os rive med af en stemning. Men vi tager den her problemstilling meget alvorligt.
Forfatterne til masteren selv mener ikke at problemet er IT-systemet, så meget som lovgivningen. Henrik Sønderholm Larsen forklarer:
Vi tror ikke, at de her problemer kan løses ved, at it-systemerne forbedres alene. Vi kan på baggrund af projektet se, at sundhedsloven bør laves om, så der bliver åbnet mere, og klinikeren får videre beføjelser til at se, hvad han finder relevant i forhold til behandlingen.
Måske puljen for arbejdskraftbesparende teknologi skulle komme i spil her, for det lader ikke til at de løsninger der er på bordet lige nu dækker behovet og kravene, stillet af lovgivningen.
Kilde: Dagens Medicin
Posted by Maja Højgaard on 17. oktober 2008 under Region Hovedstaden |
De sindslidendes landsforening, Sind er frustrede over mængden af tvang der til stadighed bliver brugt på de psykiatriske afdelinger. Reaktionen kommer som reaktion på nye tal fra 2006, der fortæller at 21,2 procent af alle patienter på psykiatriske afdelinger har været underlagt en eller flere former for tvang som led i behandlingen. Næstformanden i Sind, Knud Kristensen Uddyber:
Tallene flytter sig ikke rigtigt. Stort set kan man sige, at det samme antal patienter nu udsættes for lidt flere tvangssituationer. Og det er jo noget skidt
Knud Kristensen sætter fingeren på de manglende midler som hovedårsag. Manglende resurser til alt fra sengepladser, profylaktisk behandling og bemanding inden for psykiatrien betyder der oftere opstår tilspidsede situationer, hvor personalet ikke ser anden udvej end tvang.
De mange tvangsbehandlinger er også et etisk problem for Danmark. Knud Kristensen fortæller at:
… det er et problem, som Europarådets anti-torturkomité, der besøgte Danmark i februar, også har påpeget. I deres rapport fra september skriver de, at man i Danmark anvender tvang for ofte og for længe
I det hele taget har psykiatrien i en række år været et overset område, som konsekvent er blevet sat i bageste række siden regeringen i 2001 satte fokus på ventelister for hofteoperationer. Vi har et meget fysisk fokuseret politisk system, for sundhedssektoren, som ikke bliver gjort bedre af at DRG-takster udbetales for behandlinger. Det vil altså sige at hospitalerne får penge når personalet bruger tvang, men ikke når de håndtere tilspidsede situationer på mere pædagogisk vis.
Jeg er sikker på, at vores fagpersonale i sundhedssektoren gør, hvad de kan for at undgå tvang, men jeg tror også vi kunne lave en sundhedssektor, hvor de sjældnere følte det var nødvendigt. Blandt andet ved at prioritere psykiatri som et selvstændigt område på finansloven.
Kilde: Politiken.dk
