Posted by Maja Højgaard on 17. december 2008 under Region Hovedstaden | 
Den Danske Kvalitetsmodel er kvalitetsudviklingssystem, der er udviklet i et samarbejde mellem stat, regioner, kommuner og erhvervsliv. Det er det system, som Nordmændene efter nytår implementerer i Sørlandet Sykehus i Oslo, hvor målet er at dække hele Helse Sør-Øst distriktets psykiatriområder, der varetager 300.000 patienter og 1500 ansatte. Det er udviklet af Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) og allerede implementeret til apoteker over hele landet. Sygehusene må dog vente til august her i Danmark, før de får glæde af systemet, der har været på tegnebrættet siden starten af halvfemserne.
Kvalitetsrådgiver Anne Maria Andresdottir fra Helse Sør-Øst har dog ingen betænkeligheder ved at indføre det uprøvede system. Hun udtaler:
Den Danske Kvalitetsmodel tager det bedste fra de forskellige modeller, der findes. Og så bygger den på skandinavisk kultur og tankegang og kan umiddelbart overføres til norske forhold. Vi tror på, at den kan forbedre kvaliteten i psykiatrien, og så skal vi teste, om modellen skal rulles ud i hele det norske sundhedsvæsen
Karsten Hundborg fra IKAS ser også kun positivt på Nordmændenes iver for at få fingre i de danske planer:
Nordmændene skal selvfølgelig betale et honorar, men for os er det vigtigste, at de har vist interesse for udviklingsarbejdet fra begyndelsen og kan hjælpe med at prøve nogle ting af i psykiatrien. Når nu kortene faldt sådan, at vi ikke kunne komme først i gang i Danmark, så giver det vores konsulenter en unik mulighed for at få inspiration udefra og afdække eventuelle børnesygdomme i modellen.
Hos IKAS udnytter man bare den mere effektive start i Norge. De har således fastansat en konsulent, der ud over at skulle afhjælpe eventuelle børnesygdomme hos projektet på Sørlandet Sykehus også skal sørge for en grundig evaluering, som især kommer psykiatriområdet til gavn.
I Danmark kan vi så bare folde hænderne og vente på en forklaring på, hvorfor vi i Danmark er så tøvende med at indfører vores egne projekter? Jeg synes det ligner nøl.
Kilde: Dagens Medicin
Posted by Maja Højgaard on 16. december 2008 under Region Hovedstaden |
Med lukningen af den nordjyske aftale for ambulanceudliciteringen er det tid til at gøre status. Falck løb også med aftalen i Region Nord, som den eneste udbyder, der havde mulighed for at byde på opgaven. Det ville klassisk set nok få de fleste til at overveje om udliciteringen er reel og om markedskræfterne rent faktisk er i stand til at gøre nytte i forhold til at effektivisere og holde udgiften lav. Dog mener sundhedsdirektør i Region Nord, Per Christiansen ikke at den manglende konkurrence i Nord er et problem:
Vi har forstået i medierne, at en af en af de andre store aktører har haft problemer med at sikre den nødvendige kapital, til de opgaver man allerede har fået tildelt. Men vi håber, at Falck har spidset pennen på grund af den nye markedssituation, der er opstået
Han henviser dermed til de mere eller mindre rygtebaserede historier om svenske Samariten, der som eneste anden aktør har budt på ambulancedriften og vundet anparter i både Region Hovedstaden og Region Sjælland. Ud over de 2 store aktører har kun Roskilde og Frederiksberg Brandvæsener formået at beholde deres områder.
Før udliciteringsrunden var Falcks omdømme noget blakket og man talte om monopol og stive systemer, hvor firmaet blandt andet sad for hårdt på ambulanceføreruddannelsen. Rygterne om Samariten har dog fået mediernes kritiske spotlight rettet mod de “udefrakommende”. En oplagt mulighed for Falck til at spille det kendte og trygge, hvilket at dømme efter Per Christiansens udtalelse, har påvirket beslutningen i Regionsrådet i Nordjylland.
Vi har nok ikke set det sidste til skandalerne fra Samariten, der I Sverige har været kritiseret fra egne rækker af ambulancefører Susanne Trygg. Efterfølgende blev sagen kun værre, da Samariten forsøgte at skjule alle spor, inklusive Susanne Trygg. Blandt andet ved i bedste Stein-Bagger stil, at søgningsoptimere gode historier, så intet grimt lå på de første 30 siders googlesøgning.
Seneste kapitel i den sag udkom i starten af december i form af en bog af erhvervs-journalisten Margaret von Platen. 14. kapitel hedder slet og ret: “Susanne Trygg ock Ambulansbilarna”. Og således er Susanne Trygg blevet den nyeste helt i whistleblower-kredse. Samariten har gjort et grundigt job med at skjule sagen. Det eneste jeg kunne finde om sagen på nettet, var denne korte artikel på beredsskabsinfo.dk
Alt i alt er jeg ikke imponeret af hverken den ene eller anden part i disse udliciteringsrunder. Selvom nogle har gjort sig mere umage med at skabe en udliciteringsmodel med mulighed for konkurrence end andre, er resultaterne formentlig hverken mere tryghed for civilbefolkningen eller en lavere udgift på sygehusbudgetterne. I længden tror jeg vi kommer til at se flere lige så spegede udliciteringsrunder på andre sundhedsrelaterede områder, da udlicitering af sundhed grundlæggende ikke forholder sig til “varens” karakter. Når det kommer til sundhed og akutindsatser er det ikke udbud og efterspørgsel, der sætter dagsordenen, men derimod liv og død.
Læs pressemeddelelsen og udliciteringen i Region Nord her.
Posted by Maja Højgaard on 12. december 2008 under Region Hovedstaden |
75 pct. af danskerne siger nej til at skulle lægge 100 kroner hver gang, de går til lægen. 21 pct. vil gerne betale. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Altinget.
Det på trods af at al forskning på området viser at vi til gengæld kunne lette lidt på skattebilletten på grund af færre udgifter for staten. Det til trods har regeringen ikke nævnt noget om brugerbetaling i rapporten om almenpraksis fremtid fra november.
Næstformand for danske regioners sundhedsudvalg, venstremanden Aleksander Aagaard, mener stik mod parti linjen at vi skal se på et gebyr – og opfordrer sine partifæller få startet diskussionen:
Hvis vi ikke gør noget, så kan vi ikke efterkomme efterspørgslen i fremtiden. Jeg synes ikke, det vil være nogen stor ulykke at lægge et lille gebyr på behandling
Socialdemokraterne er med på at gebyrlægge primærsektoren, men efter en form, som medicintilskuddet, hvor man får refunderet udgifterne når de overstiger et bestemt beløb. Det skal sikre at fattige mennesker, der er meget syge – to ting der i højere og højere grad er sammenfaldene – ikke går mindre til læge end de har behov for.
Jes Søgaard, direktør for Dansk Sundhedsinstitut (DSI), er dog ikke sikker på at goderne vil overstige ulemperne ved brugerbetaling i almensektoren:
Brugerbetaling kan afhjælpe problemet med, at der mangler praksislæger i Danmark. Hvis folk går lidt mindre til lægen, kan den enkelte læge have flere patienter. Problemet er, at folk ikke nødvendigvis kun skærer de unødvendige lægebesøg væk.
Også lægeforeningens formand, Michael Dupont, er imod indførelse af gebyr på lægebesøg:
Det vil være svært at fastholde en fri og lige adgang til lægen, hvis vi indfører brugerbetaling, så vi tror, at bivirkningerne vil være større end fordelene
Og selvom der helt sikkert er penge at hente umiddelbart er spørgsmålet om ikke vi får udgifterne igen på hospitals og udrykningsregningen? Ud over at behandle folk, er den moderne praksis funktion jo også at hjælpe folk til forebyggelse og selvhjælp. De senere års diskussion om rygestopkurser og motion på recept har klart været med til at få almenpraksis rolle til at handle lige så meget om vejledning i livsstil, som behandling og be- og afkræftelse af alvorligere lidelser.
Jeg synes der ville være et perspektiv i at indfører økonomiske sanktion ved udeblivelse hos både læge- og hospitalsaftaler, men jeg tror ikke samfundet, eller den enkelte har gavn af at folk i højere grad bliver væk fra sundhedsvæsnets ‘first line of defense’. Det er trods alt her sygdommene kan opdages før de bliver komplicerede til stor gene for mennesker og stor udgift for staten.
