Posted by Maja Højgaard on 23. januar 2009 under Region Hovedstaden | 
Dagens Medicin har netop udgivet deres årlige liste med de 100 mest magtfulde mennesker i sundhedsvæsnet og det er ikke sjov læsning for Minister for Forebyggelse og Sundhed, Jakob Axel Nielsen (K). Han er nemlig den første sundhedsminister i alle de år listen er udgivet, der er ramt uden for top ti. Kun overgået af sig selv sidste år, hvor han som helt nyudnævnt fik en 81. plads på listen.
Selv den socialdemokratiske sundhedsminister fra 2000, Sonja Mikkelsen, der blev udskiftet allerede efter ti måneder nåede at komme inden for top ti. Til gengæld holder Lars Løkke skansen på sin gamle post. Som finansminister rammer han stadig en førsteplads, trods både bilagsskandaler og ministerskift, væk fra sundhedssektoren.
Generelt er listen præget af strejkerne sidste år. Samtlige medspillere i forhandlingen er i løbet af året steget på magtstigen, undtagen Bent Hansen, der lige som sidste år indtager en andenplads på listen. Bent Hansen er i øvrigt den eneste på listen, der har ligget på topti i ti år og får også førstepladsen på listen for egen indsats.
Connie Krukow Formand for Dansk Sygeplejeråd nu oppe på en fjerdeplads og Michael Dupont, formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO) hoppet fra en 16. til en 11. plads.
Dette hovedsageligt på bekostning af diverse Regioners sundhedsdirektører og Jesper Fisker, administrerende sundhedsdirektør i Sundhedsstyrelsen.
Her er listen, der også kan læses mere om på Dagens Medicin:
Posted by Maja Højgaard on 19. januar 2009 under Region Hovedstaden |
I følge en Gallup-undersøgelse mener 55% at de private sundhedsordninger er med til at skabe et A og et B-hold i forhold til sundhedssektoren. 850.000 danskere er allerede dækket af private ordninger herhjemme. Kun hver tredje afviser det. Af de uden en privat ordning, er det knap syv ud af ti, der mener at sundhedssektoren er på vej til at blive mere polariseret.
Professor i forbrugeradfærd ved Syddansk Universitet, Søren Askegaard mener ikke det for bare 10 år siden ville have været muligt at få danskerne til at accepterer en opsplitning af sundhedssektoren. Han udtaler videre:
Det her knytter sig til værdikampen, og den mener jeg ikke er afsluttet endnu. Langt de fleste danskere synes, at det er fint, at der er private alternativer, men i det omfang det eventuelt bliver tydeliggjort, at man favoriserer det private, fordi der ikke er ressourcer nok til det offentlige sygehusvæsen, så vil danskerne være bekymrede for udviklingen
Og det er Danskerne da også. Denne undersøgelse kommer lige i halen på en undersøgelse Catinét Research har udført for den liberale tænketank Cepos, som viser at knap 53 procent af danskerne mener, at velfærden er blevet forringet Under denne regering. Knap 38 procent finder, at serviceniveauet er uændret. Kun knap 10 procent finder, at den offentlige service er blevet bedre.
Jeg kan sagtens forstå at den enkelte dansker vælger at helgarderer sig selv, nå de oplever at der sker en opsplitning mellem såkaldte A- og B-hold. I det tilfælde vil de fleste, der har råd, købe sig en billet til vinderholdet. Dertil skal man også lige holde in mente at mange er blevet “passivt” tilmeldt de private sygesikringer gennem deres overenskomst. Arbejdsgiverne er nemlig i høj grad interesseret i at sørge for at deres arbejdskraft er på A-holdet i tilfælde af sygdom. Det betyder dog også at folk kun er forsikrede så længe de er arbejdsføre. På den måde får et samfund, hvor mennesker i arbejdes sundhed er mere værd end de som ikke er. Det vil sige ældre, børn, handicappede og psykisk syge. Alle de grupper vi i det danske velfærdsamfund bryster os af at behandle værdigt.
Og hvad er løsningen så? Forbyde brugen af den private sektor? Næppe sandsynligt eller ønskeligt. For mig at se er der kun én vej frem hvis den frie, lige adgang til sundhedssektoren skal sikres. Vi bliver nødt til at opgraderer det offentlige i en sådan grad at såvel arbejdsgivere, som lønmodtagere synes det private tilbud er overflødigt. Det første skridt i den retning er kun at betale privathospitalerne for de ydelser de rent faktisk leverer vurderet efter hvor tunge patienterne er. På den måde kunne man få frigivet en tredjedel af de ressourcer vi i dag pumper i den private sektor. De penge skulle først og fremmest bruges på at forbedre personaleforhold, som klart er den største hæmsko for den offentlige sektor. Dernæst kunne man så måske også tænke sig at investerer et par nye skannere eller tre.
At den borgerlige regering prioriterer som den gør, er dog ingen overraskelse. Generelt er deres forhold til den offentlige sygesikring, vel illustreret ved at sygesikringskortets beføjelser bliver mere og mere indskrænket. Desuden bliver det lille gule ikke lægere kaldt sygesikringskort, men derimod sundhedskort, som er lidt mere diffust, hvad egentlig dækker over. Vi skal ikke føle os forsikrede af det offentlige.
Kilder: Berlingske, dr.dk, ae-rådet
