Posted by Maja Højgaard on 21. januar 2010 under Ekspertbloggere, Handicapforhold | 
Eller: Hvordan man tager livet af små patientgrupper via nedskæringer i det offentlige sundhedsvæsen
Af Sarah Glerup
Hvor længe kan du holde vejret? De fleste kan højst klare 3 minutter, garvede perledykkere omkring 5, mens den officielle verdensrekord er hele 18,5 minutter. For sjællændere med muskelsvind eller andre sygdomme, der gør det svært at trække vejret selv, er der god grund til at prøve at slå den. Lige nu er ventetiden på hjælp til at få luft nemlig over et halvt år.
Rigshospitalets Respirationscenter Øst (RCØ) er et grelt eksempel på, hvor slemt det står til i dele af det danske sundhedsvæsen. Afdelingens patientgruppe er tredoblet over de sidste ti år – bl.a. fordi folk, der tidligere fik lov at dø, nu lever aktive liv med respirator – men ressourcerne er uændrede. Faktisk har budgettilpasninger i 2009 tvunget Rigshospitalet til at spare 20% af RCØs plejepersonale væk.
Der mangler hænder og sengepladser, og mindst to er allerede bogstaveligt talt blevet kvalt af de lange ventetider på at få en respirator. Der vil uden tvivl komme yderligere lig på bordet, bl.a. fordi RCØ ikke længere har kapacitet til at modtage akutte patienter. De henvises i stedet til lokalsygehuse, der ikke har ekspertise nok til at klare kombinationen af fx muskelsvind og lungebetændelse. Alene i min egen, unge bekendtskabskreds har den slags indlæggelser medført én hjerneskade, ét dødsfald og adskillige livstruende komplikationer.
Til trods for de kritiske forhold har ingen magthavende politikere grebet ind. Måske fordi RCØ er et præmieeksempel på, at udlicitering og privatisering af sundhedsvæsnet langt fra altid er en god idé. For små patientgrupper er det alfa og omega at kunne blive behandlet centralt af specialiserede eksperter, og et velfungerende, offentligt sygehusvæsen er uundværligt. Enhver snak om behandlingsgarantier som forsvar for privatisering undermineres jo, når der hverken er eller kommer et reelt privat alternativ. Kun det offentlige er forpligtet til at behandle alle, mens privatsygehuse ingen økonomisk interesse har i at tage imod fx respiratorpatienter, der er få og ressourcekrævende.
Hverken pressemeddelelser, facebook-støttegruppe eller demonstration foran Rigshospitalet har fået medierne til at gå ind i sagen. I stedet har vi nu startet en underskriftsindsamling for at få sundhedsminister Jakob Axel Nielsen til at reagere. I mellemtiden kan vi, der er ramt af situationen på RCØ, øve os i at holde vejret. Ifølge WikiHow hjælper det at slappe af i alle muskler, og dét er i hvert fald folk med muskelsvind rigtig gode til. Så hvem ved – måske slår vi verdensrekorden…
Hjælp os med at få luft. Skriv under på: www.stoet_rcoe.skrivunder.dk.
Posted by Maja Højgaard on under Handicapforhold |
Den næste i rækken af ekspetbloggere, er Sarah Glerup. Sarah læser medievidenskab og er webmaster bag bloggen handifiation.dk. Her deler hun sin skarpe analyse af mediernes fremstilling af mennesker med handicap. Det er en meget velskrevet blog, der giver stof til eftertanke.
Læs Sarahs egen præsentation her.
Her hos mig, vil hun slå et slag for Respirationscenter Øst, hvis brugere er meget afhængige af behandlingen.
Posted by Maja Højgaard on 19. januar 2010 under Region Hovedstaden, Udrykning |
Nu har jeg snart været regionsrådsmedlem i en måned og det har været noget af en omgang. Jeg vil her fortælle om mine oplevelser af ambulancesagerne og fyringerne på Regionens hospitaler.
Nytåret blev skudt i gang med en lang række historier i medierne om responstider på opkald til 112 på 40 minutter, dårlige medarbejderforhold og masseflugt af reddere. En sag der er svær at holde redde i, når man samtidig fra administrationen får oplyst at vi i Region Hovedstaden har de korteste responstider og også ligger i top i forhold til de øvrige hovedstæder i EU. Én ting går dog igen af mange sagerne. Svaret på 112 er ikke tilsvarende det borgerne ønsker når de ringer ind. Alt for mange oplever ikke at blive taget seriøst, blive tildelt udrykning uden blink, selvom de føler sig truet på livet og førligheden. Problemet er at 112 ligger under regeringen, som ind til videre ikke har sendt signal om at de synes ordningen skal revideres.
Jeg kunne godt tænke mig at alle sundhedsfaglige opkald blev sendt videre til vagtcentralen. De der vurderer om det er en udrykning eller en almindelig ambulance der skal sendes, bør selv snakke med den der står på ulykkesstedet. I dag har vagtcentralen kun tre til fire ord fra alarmcentralen at dømme akut niveauet ud fra.
Dårlig var mediestormen blæst af, før Herlev som det første hospital meldte om massefyringer. Massefyringer er altid ubehagelige, men det bliver ikke bedre af at der er stor sandsynlighed for at det går ud over kvaliteten i behandling og dermed trygheden i Regionen. Som regionsrådsmedlem har jeg fået henvendelser både fra personale og patientgrupper, der frygter for fremtidens sundhedssektor. Løsningsforslagene er mange og forskellige.
Desværre er regeringen politik på sundhedsområdet ikke til at hugge og stikke i. Den vækst der reelt er i behovet for sundhedsydelser, bliver ikke modsvaret af tilsvarende vækst i regionernes bloktilskud til området. Samtidig sikres alle simple operationer en dyr privat behandling, mens f.x. nyfødte med læbe/ganespalte må vente til der er plads mellem cancerpatienterne til at blive opereret. Det er den slags sårbare patienter fyringerne i sidste ender med at ramme.
Som prikken over i’et kommer Dagens Medicin, med årets liste over de mest magtfulde personer i sundhedssektoren. Det er forstemmende at vores sundhedsminister for andet år i træk ligger på en 19. plads. Det afslører med al tydelighed at regeringens plan for en mere privatiseret sundhedssektor kører på skinder. Jakob Axel Nielsen behøver slet ikke blande sig i planerne fra Lars Løkkes tid. Derudover er både regionspolitikere og sundhedsstyrelsens epidemieksperter rykket frem. I dag kan man godt fristes til at spørge om vi virkelig behøvede bruge så mange penge på en epidemi, der var mildere, end de tilbagevendende vinterinfluenzaer?
I eftermiddag skal jeg til første introduktion til regionsrådet arbejde. Ser frem til at få hænderne ned i suppedasen. Forhåbentligt kommer der noget konstruktivt op;-)
