Regeringsrokaden kommer helt sikkert til at betyde ændringer i det regionale landskab. Efter en kommunalvalgkamp, hvor regionerne var næsten usynlige er de kommet på dagsordenen hver dag. Noget der har presse Lars Løkke, der i høj grad var en af arkitekterne bag de ideologiske strømninger vi oplever i sundhedssektoren i dag. Det er klart at han trænger til forstærkninger på sundhedsministerposten.
Bertel Haarder bliver igen hentet ind i et ministerium, hvor den ideologiske argumentation trænger til en afpudsning. Jeg ser det som et forsøg på at forhindrer at regeringen fortsat kommer til at virke som en stor undskyldning, for sin egen, endog meget aktive, sundhedspolitik. Bertel kunne det som integrationsminister, hvor han sagligt argumenterede for starthjælp og andre stramninger. Som undervisningsminister er det lykkedes ham at ændrer diskussionen fra for eller imod nationale test til hvilken slags test og brande regeringen på faglighed på trods af at færre elever end nogen sinde kommer videre på en ungdomsuddannelse.
Hvad kan vi i regionen så vente? Som aktiv forkæmper for psykiatrien, kan jeg håbe at Haarders berøring med området måske skaber forståelse for behovet for ramme-, frem for projektmidler. Det kunne være en måde at skabe en populær sag, give området et socialt ansigt, for markerer at regeringen ikke er ligeglad med alle de svageste grupper. Hans sociale engagement markerede han også ved at skaffe en halv million i “Hvem vil være millionær?” til skolhjemmet for mennesker med handicap, Marjatta beliggende i Tappernøje. Til gengæld har han ind til videre som undervisningsminister været skånselsløs i forhold til de trængt specialundervisningsinstitutioner, der på trods af særbehov har måttet klare sig så godt de kunne på kommunernes nåde.
Når man sidder i regionen er der i sidste ende kun ét spørgsmål der tæller: Er den nye minister en nedlægger eller en bevarer? Jeg tror hans hovedopgave frem til næste valg, bliver at gøre det kommunale landskab og den politiske scene klar til at acceptere en nedlægning af regionerne efter et eventuelt genvalg af VKO. Med alt hvad dertil hører af delvis selvejende/statslige hospitaler, professionelle bestyrelser og indskrænkelser i den demokratiske kontrol.
bragt i Berlinske Tidende lørdag d. 13. februar 2010
Det frie sygehusvalg er lige så frit som en burhøne. Der er meget få patienter, der reelt har noget at vælge imellem. Du kan glemme alt om frit sygehusvalg, hvis du har en kronisk sygdom, flere diagnoser, har diabetes eller på anden måde er besværlig og en dårlig forretning.
Det virker grotesk, når Henrik Christoffersen, forskningschef for CEPOS onsdag skriver, at regionen overskrider borgerens ret til frit sygehusvalg, når de nægter at sende borgere til fedmeoperation på privathospitaler. For hvem er det, det frie sygehusvalg egentlig er skabt for? Hvis svaret er borgeren, bør det vel være en vurderingssag fra person til person, om en behandling er akut. En fedmeoperation bliver ikke mere vellykket af at blive foretaget inden for kort tid. Det vigtige er derimod, at forløbet er helhedsorienteret og koordineret, når man laver så drastisk et indgreb.
Det kan til tider virke som om det frie sygehusvalg er skabt for privathospitalernes skyld og ikke for patienterne.
Det frie sygehusvalg kan i dag frit udnyttes af private aktører til at tjene penge på en behandling, der stadig er tvivlsom på eftervirkninger, og som ikke egner sig til at stå alene. Det er snarere reglen end undtagelsen, at det offentlige er nødt til at samle op i forbindelse med komplikationer, som privathospitalerne sjældent tager sig af. De kan nemlig ikke planlægges, effektiviseres og give afkast til investorerne.
Rampelyset til årets 112 dag blev fuldstændig shanghajet af en flok unge brandkadetter. Som de første har Greve Kommune nemlig fået stablet et ungdomsbrandkorps på benene. En idé der længe har været udført i england, hvor vi hørt erfaringerne fra både Birmingham og Manchester.
Se dem i aktion her:
Det giver rigtig god mening at udvidde SSP samarbejdet med et beredskab. I England bliver projektet ikke kun brugt som et fritidstilbud, men også som rehabilitering af ungdomsforbrydere, der på den måde får en bedre indsigt i de autoriteter de angriber.
I Greve er projektet startet i Askerød, et boligområde, der flere gange har været i medierne med bilafbrændinger og bandeopgør. De unge drenge virkede meget kompetente og ansvarlige, og det var fedt at se den iver de gik til arbejdet med. Det er sjældent man ser brandfolk i gadedrengeløb til ulykkestedet:-)