Der er blevet komenteret meget på Statsministerens nytårstale. Den er bliver klandret for lidt af hvert. De borgerlige mener over en bred kam at den er for ukonkret. Retorikerne mener den er for proffesionel. Pia Kjærsgaard mente der var for lidt om EU (!) og sådan kan man jo mene hvad man vil. Jeg har sat det lidt mere firkantet op ved at sammenligne indholdet på ord i en ordsky med, hvilke ord Lar Lykke Rasmussen brugte af ord i sin tale for et år siden.
Lars Løkke Rasmussen, 1. januar 2011:
Jeg husker mest denne tale for at han lagde meget vægt på ord somfællesskab og solidaritet, vores børns folkeskole og efterlønen. Udenrigspolitisk handlede det mest om Afghanistan. Det er nemt at være bagklog, men her et år efter synes jeg ikke han nåede at gøre så meget for hverken fælleskab eller folkeskole. Afghanistan-situationen har heller ikke ændret sig meget. Man må give ham at det var en endog meget konkret tale – men de konkrete løsninger udeblev efterfølgende…
Helle Thorning-Schmidt, 1. januar 2012:
Det er selvfølgelig slående at de begge har vores Danmark som den største frase, men det beviser bare nytårstalens funktion: at fortælleog værdisætte, hvad der skal samle eller sprede os politisk i året der kommer. Derudover har Helle også brugt flere forskellige ord. Jeg håber personligt at det er et tegn på at papegøjepolitikken, hvor de ting der bliver sagt flest gange er mest sandt, er slut. I forhold til kritikpunkterne om at være ukonkret går temaet ret klart igennem for mig. Det ses i fremhævede ord som arbejde, virksomheder, job, krisen. Og at det især er de unge der skal gøres noget for fremkommer også tydeligt. Det fremgår også ret tydeligt at hun altså har fået nævnt Europa et par gange, men Pia Kjærsgaard hørte nok bare ikke ordentligt efter… I det hele taget har udenrigspolitiken forandret sig fra at være Afghanistan, til også at være verden.
Mine socialdemokratiske venner på facebook var alle ellevilde med talen for dens høje visionsniveau. Jeg syntes selv den var en fornøjelse at høre. Måden der bliver talt op til Danskerne giver en bekræftende fornemmelse af at befolkningen er en ressource. Her er vi alle borgere frem for forbrugere. Ret tidligt i talen bliver også unge med anden etnisk baggrund set som en ressource frem for et problem. En meget stærk kontrast til de sidste ti års taler. Derfor synes jeg tildels mit tredje ønske til talen blev opfyldt.
Jeg kan anbefale retoriker Trine Nebels (R) analyse, hvis du vil læse mere om indholdet i Helle Thorning-Schmidts tale. Hvis du hellere vil diskutere spin, timing og form kan jeg anbefale Kristian Madsens analyse.
Loading ...