Akureyri sygehus i meget Islandsk vejr
I sidste uge var jeg på et klinisk ophold i Akureyri. Det er Islands næstestørste by med ca. 17.000 indbyggere. Det svarer omtrent til indbyggertallet i Grenå. I Akureyri ligger der et hospital, som dækker hele det nordøstlige Island. Hvis man skal på skadestuen er det her man henvender sig og her ambulanverne kører til når der har været en ulykke. Befolkningen hospitalet dækker ville dog slet ikke være nok til at få sit eget hospital i Danmark. Men lige som på Samsø og Bornholm er det på grund af geografien nødvendigt med en “forpost” for sundhedsvæsnet. Alle meget specialicerede behandlinger kræver dog fly til Reykjavik. Og hvis man eksempelvis skal bruge et nyt organ skal man til USA, Sverige eller Danmark.
Plasterklinik eller specialiceret behandling – kan folk kende forskel?
Én af udfordringerne ved så lille et hospital er at patienterne ikke selv altid kan skelne mellem hvornår de har behov for at blive fløjet til Reykjavik og hvornår det er helt fint bare at henvende sig på Akureyri. En af lægerne fortalte mig om et dødsfald ugen før jeg kom. Patienten havde fået en blodprop i hjernen og havde derfor brug for at komme til Reykjavik, for at få løsnet proppen. Det er et spørgsmål om tid, da behandlingen skal gives inden for 4 timer efter blodproppen er indtræffet. Hans kone havde set hans ansigt “falde” i den ene side og skyndt sig at køre ham til hospitalet. Her havde de været i tvivl om han var stabil nok til at transporteres og da han endelig nåede frem til Reykjavik var han død. Lægen var overbevist om at hans chancer havde været bedre, hvis han var blevet samlet op af en hellicopter og fløjet til Reykjavik direkte i stedet for at skulle gennem en hård biltur og forbi Akureyri først.
Samtidig har jeg mødt mange Bornholmere der er meget bevidste om hvor man skal hen hvornår. Flere har over for mig tørt konstateret at det er nødvendigt at have et hospital på Øen, men at “hvis den er rigtig gal, skal jeg selvfølgelig til København!”. I mine øjne er det ikke patientens opgave at gennemskue hvor de skal hen. Og hvem er nogen sinde i stand til at vurderer om “den er rigtig gal” for sig selv? Det første sted de henvender sig skal være godt nok. Vi har i Danmark i forvejen en stor skævvridning i sundhed efter hvor veluddannet folk er. Hvor god man er til at følge med i den offentlige debat om forskellige hospitalers beskaffenhed skal ikke være den afgørende faktor.
Erfaringer fra et landhospital bliver en serie på 3-4 blogindlæg. Det næste handler om, hvordan det er at arbejde på sådan et lille hospital og kommer på mandag.
se også:
Erfaringer på et Landhospital #2 Arbejdspladsen
Erfaringer fra et landhospital #3 patienternes oplevelse
Tricks til at drive et landhospital
Loading ...
Hej Maja..
Det er et rigtig spændende indlæg du skriver, men mangler lidt at høre hvad du mener der burde gøres?? Er selv sygeplejerske og bor i Akureyri og er dansker og har arbejdet som sygeplejerske i dk.. Hvad skulle hans kone have gjort? Køreturen til Reykjavik tager 5-6 timer, hvis det sner meget er vejene lukkede. En flyvetur er mange gange udelukket pga trykket mf, og i sidste ende er det jo lægerne der bestemmer om han skal flyves eller ej, selvom konen insisterer. Jeg vil give dig helt ret i at det første sygehus burde være godt nok, men som du selv beskriver så ville der slet ikke være et sygehus hvis det havde været i Dk. Så man må jo spørge sig selv om ikke det er bedre at der er et sygehus, hvor de trods alt kan redde liv end at det nærmeste ligger 385 km væk?? Og jeg ved at medicinen som patienten skulle have haft er hamrende dyr, så der er ikke råd til at have den liggende. Skræmmende, men det er jo desværre realiteten vi må indfinde os med.
Mvh Sygeplejersken i Akureyri
Tak for din kommentar. Dejligt at der også er folk i Akureyri der følger lidt med. Mødte jeg dig deroppe?
Jeg er meget enig med dig i at situationen er svær at løse. Især fordi man ikke på forhånd kan kende udfaldet af de risici man løber på patientens vegne. Jeg synes I gør et fantastisk job i Akureyri. Dillemaet er ufravigeligt og løsning kan nok ikke være så meget anderledes, når geografien i Island er som den er. Mit indtryk er faktisk også at Islændinge i meget højere grad er klar til at acceptere, at nogle gange kunne der ikke gøres mere. I Danmark har vi en meget mere privilegeret infrastruktur på grund af den noget mindre spændende og dramatiske natur. Her er diskussionen om hvor stort kontra nært et hospital skal være i højere grad et spørgsmål om struktur. I Vestjylland får folk længere og længere til Hospital, men det er ingenting i sammenligning med de mennesker der bor i den nordøstlige del af Island.
I Akureyri har man ikke muligheden for at fusionere med et andet hospital og blive større. Men overalt i Danmark er det den øvelse både personale og politikere skal igennem. Jeg forsøgte at få nogle erfaringer med fra Akureyri om, hvad man skal være opmærksom på når man har et mindre hospital. Jeg synes nemlig det har en værdi at hospitalet er nemt at komme til fra hvor man bor.
Du kan se nogle af de positive inspirationer jeg fik i Akureyri på følgende link: http://www.sund-debat.dk/?p=537