Rss Feed

Gør det nemmere at få børn tidligt

14. februar 2013 by Maja Højgaard

Sådan ser chancen for at blive gravid, hver måned over alder

I går fyldtes nyhedsbilledet med nyheden om at danskerne har ondt i forplantningen. Ikke ligefrem breaking news, men en udvikling vi længe har vidst var der. Og jo, der er flere kvinder der får konstateret PolyCystisk Ovariesyndrom (PCO) og normalen for sædceller er gået fra 50.000/ml til 20.000/ml over de sdste 50 år, så vi er udfordrede. Men en simpel måde at forbedre fdertiliteten for den børneglade politiker ville være at gøre det lettere at få børn mens man stadig er ung og under uddannelse. Drop parolerne om at man skal vente til man har haft en karriere. Sørg for at komme igennem blevskiftende før man får en karriere at holde barsel fra.

Som så mange kvinder før mig går jeg og tænker: "kan det mon ses?"

Vi har i Danmark både mulighed for flere SUklip, studietidsforlængelse og øget mulighed for at tjene en skilling ved siden af SUen. Det er dog fortsat sådan at SUen er så lav, at det er de færreste der ville onde et barn den levestandart. Især når man ser frem til en væsentligt bedre indkomst efter endt uddannelse. Det er ikke umuligt at få børn mens man studerer, men det er på den anden side heller ikke ret attraktivt.

Dertil kommer det kulturelle aspekt. Min egen rødstrømpemor har altid sagt at jeg bør vente til efter studierne. Det skulle angiveligt være bedre. Selv fik hun dog
min storebror mens hun studerede og kom alligevel igennem og igang med lægekarrieren. Så nu gør jeg det også, får et barn mens jeg har et år tilbage på studiet.

Lægestudiet er nok en af de videregående uddannelser, hvor der er flest der får børn før de er færdige. Når man starter på 5. år er der pludselig mange med maver og flere der er vendt tilbage fra barsel. Måske fordi vi gennem hele studiet får fortalt hvilket styrtdyk fertiliteten begynder at tage fra 25 års alderen. Måske fordi karrieren for en nyuddannet læge ikke er særlig familievenlig eller attraktiv med eftermiddags-nattevagter og weekender i sundhedsvæsnets tjeneste.

Det er fint nok hvis vi som samfund kan få råd til at hormonbehandle os ud af problemerne, men i det regnestykke tager vi ikke højde for de menneskelige omkostninger. Det personlige og meget private nederlag det er at se i øjnene, at man ikke er i stand til at lade naturen gå sin gang og sætte børn i verden. Perioden omkring børneproduktionen er frygteligt tabuiseret og man må som kvinde overveje, hvor meget man vil skilte med den nye livsfase. Skader det ens jobmuligheder? Kan man mon få en læsemakker eller en specialeplads, når man nu lige om lidt skal omprioriterer hele sit liv? Vil man blive reduceret til “projekt fødemaskine” af omgangskredsen, når først nyheden slipper ud? Alle disse overvejelser går igang længe før der er to blå streger på en pind og man kan gå helhjertet ind i projektet.

Og så må vi ikke glemme de kommende fædre. Jeg kender flest mænd, som ser frem til at blive fædre en dag, men mediernes arketype af en mand er en stærk ungdommelig tyr som kun modstræbende lader sig forvandle til en blød faderrolle. Det er meningen at mænd skal gå i panik når kvinden begynder at drømme babydrømme, istedet for selv at være den der driver forplantningsønsket. Men mændendes fertilitet er også afhængig af alder og de har også et ur der tikker. Det er bare ikke særligt mandigt at stå ved i dag.

Der er begrænsninger nok for at holde fødselstallet oppe. Skal vi virkelig lade vores uddannelser være en af dem?


4 kommentarer »

  1. Jeg er helt enig, Maja.

    Uden at kunne kommentere på de lægevidenskabelige aspekter af fertiliteten i Danmark, tror jeg dog det økonomiske spiller en større rolle for familierne.

    VKO’s genopretningspakke afskaffede børnepengene fra og med det tredje barn (fordi DF fejlagtigt troede at indvandrere får flere børn end danskere – det gør de ikke). Det rettede man så op på, da vi fik en ny regering. Men senere er børnechecken blevet indkomstgradueret, hvilket reelt set betyder, at man har lagt en skat på børn for mere velstillede familier.
    Den generelle økonomiske usikkerhed for familierne får fødselstallet til at falde. Både fordi der generelt er talt en krisebevidsthed op, men også fordi der er varslet opgør med mange universelle ydelser.

    • Maja Højgaard siger:

      Ja – god pointe. Der er ingen tvivl om at samfundsøkonomien også har stor betydning for folks lyst til at få flere munde at mætte.

      • Lise Gudbergsen siger:

        JORDEMOREN er helt enig i, at det er en god idé at gøre det mere attraktivt at få børn tidligere.
        Økonomien spiller en rolle, ja, og det kan reguleres politisk.
        Men vi er også oppe imod diskurser i tiden, der bl.a. handler om, at færre er parate til at forpligte sig i et parforhold i den grad som forældreskab indebærer, før de er mellem 30 og 40 år. Det er ikke sådan lige at ændre, men vi kan jo starte med at italesætte, at det er sådan, og reflektere over hvorfor mon..?

        Med de små årgange, der selv føder børn i disse år, skal det ikke bare gøres attraktivt at få børn tidligere, men også at få flere børn!
        MOREN TIL TRE kunne ønske sig, at det blev nemmere at være mere hjemme hos sine børn i en periode, uden at man blev sat helt af arbejdsmarkedet. Hvad med en job-rotations-ordning i disse tider med stor ledighed? Og jeg kunne ønske mig mulighed for deltidsinstitutionsplads og mere fleksible åbningstider. Institutionspriserne er så høje, at det for mange familier er svært at klare sig med mindre end 30-37 timers jobs. Og åbningstiderne i institutionerne modsvarer slet ikke det behov, mange arbejdende har. Det gælder ikke bare os i sundhedssektoren, men også de butiksansatte.

        • Maja Højgaard siger:

          Tak for input. Det er nogle fine forslag. Jeg oplever også at der er mange børnefamilier hvor bringe-/hentetider afgør familiens hverdag og stressniveau.

          Jeg synes i tillæg at beslutningen om at få børn er svær fordi det aldrig har været et så stort ansvar som i dag. Børns vilkår og barnets tarv har sjældent stået så højt på dagsordenen. Det er selvfølgelig godt for børnene, men måske skidt for lysten og modet til at få dem. Der er meget store forventninger til hvad det vil sige at være forældre og selvom vi får færre børn virker det som om opgaven at have børn, er større end både min mors og mormors generationer.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>