Rss Feed

Sygt sund af selvmåleri?

3. juni 2013 by Maja Højgaard

Der er en dille over os. Det er vidst temmelig udbredt. Som en naturlig følge af at vores sygdomme i højere og højere grad forklares med vores egen adfærd, ønsker vi i højere og højere grad at måle på os selv. Selvfølgelig med formålet at ændre helbredet til det bedre. Det er der netop skrevet en bog om. Den hedder “Det man måler er man selv” og er skrevet af en af danmarks bedste stemmer, nemlig Anders Høegh Nissen som du måske kender fra P1 harddisken. Hvis du er lige så glad for dimser og elektronik som jeg, er hans programmer fast pensum.
Han lancerede sin bog i onsdags med underholdende foredrag af både ham selv om andre med erfaring fra selvmålerbevægelsen. Særlig fascinerende var den standardiserede hjernebølgemåler (EEG) der på smartphone kunne hvis hvilke dele af hjernen der var aktiv.

image

Sad med åben mund og pollypper og fulgte hvordan talecentre og motoriske centre lyste op på hjernen mens han talte.

Ingen tvivl om at det her er fagre nye verden, men som med alle andre ukendte landskaber er der grund til at fare med lempe. For hvor er faldgrupperne? Som sundhedspolitiker er jeg på en gang skeptisk og fascineret.

image

Hvad vil disse mere demokratiske målemetoder gøre for og ved forskning?

Skeptisk fordi det ved første øjekast virker som endnu en mulighed for den øvre middelklasses selvoptagede forbrug. Skeptisk fordi det er øget selvkontrol og måske selvlede hvis projektet slår fejl. Det bliver endnu mere ens egen skyld når man bliver syg. Skeptisk fordi det kan være anledning til mere stress, når der er flere målparametre at præstere på. Skeptisk fordi jeg har haft veninders spiseforstyrelser helt inde på livet og derfor ikke bryder mig om alt for stærk kontrol af kroppen på bekostning af psykken.

Og fascineret. Fascineret af mulighederne for at indsamle data til forskning. Mulighederne for at give mennesker bedre og mere individualicerde værktøj til at kæmpe de kampe med overvægt, rygestop eller stress som de i forvejen kæmper. Mulighed for social støtte i livstilssforandringer for dem der har brug for det. Social støtte der i sidste ende gør den store forskel, for om man er i stand til at lægge sit liv om.

Inden for psykiatrien er vi godt med. Der findes allerede flere app’s til forskellige diagnoser der kan hjælpe til en bedre og mere stabil hverdag. For eksempel det europæiske forskningsprojekt Monarca, som advarer mennesker med bipolær sygdom om at de måske er på vej i en manisk eller depressiv periode ud fra ændringer i deres telefonforbrug. Danske Daybuilder som hjælper til at holde humørdagbog. Og sidst men ikke mindst racerspil til mennesker med ADHD, hvor de kan øve at sætte tempoet ned og koncentrationen op via et klassisk racerbilspil.

Inden for de fysiske sygdomme er det mere speget. Det er ved at være nogle år siden jeg besøgte Riget og så deres telemedicinske løsninger. Der kan være sket meget, men for blot et par år siden var telemedicin for hjertepatienter foreksempel noget der mest af alt lignede en telefonsvarer fra halvfemserne på natbordet, som aflæste pacemakeren og sendte overvågningen pr. fax til hospitalet. Selvfølgelig rart for patienten ikke at skulle ind til kontrol, men ikke ret meget fagre nye verden.

Jeg ser frem til hvad udviklingen bringer, men er samtidig opmærksom på at vi ikke skal bruge alle krafterne på de patienter, som i virkeligheden klarer sig bedst fra start. Vi skal have alle med. Det tror jeg også man kan med nu teknologi og omtanke.


1 kommentar »

  1. […] “Våg over Mig” som er meget begejstret for selvmålerbølgen. Jeg har selv tidligere skrevet kritisk om selvmåleri, men i virkeligheden er fænomenet ikke nyt. Vægtvogterne har gjort det i årevis og med mange […]

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>