Rss Feed

Posts Tagged ‘tale’

  1. Vi starter en kvindebevægelse

    8. marts 2015 by Maja Højgaard

    I anledningen af kvindernes internationale kampdag og 100året for kvinders valgret startede vi en ny tradition op med markering i Brøndby Strand. Debatten var livlig og jeg er helt sikke på det kommer til at gøre en forskel på hvor mange kvinder der bliver valgt til næste kommunalvalg. Her er min tale:

    Det er tid. Tiden er inden. Det er tid til at gøre noget nyt.

    image

    Det er første gang vi holder kvindernes internationale kampdag sammen her i Brøndby Strand. Jeg vil gerne starte med at takke Beate for at vi starter her i dag. Det er jo en helt særlig tid at starte sådan en ny tradition. Det er nemlig 100 år siden kvinder fik valgret i Danmark.

    Det var ikke en ret vi fik sådan fordi tiden bare gik og så blev det pludselig ”moderne” tider. Vi fik den fordi, der i et halvt århundrede havde været ophedet debat og folk der kæmpede for det. Fordi der var nogle der vedholdende havde insisteret på at kvinder en havde selvstændig rettighed i vores samfund. Der skulle da også gå længe endnu og meget ophede debat, før en kvinde ikke stadig først og fremmest var sin mands kone, dernæst sine børns moder og kun de allermest privilegerede få kunne tillade at have lidt energi tilbage til også at være sig selv.

    Jeg vil gerne bruge denne anledning – denne tid – til at gøre status på, hvad vi bruger denne hårdt tilkæmpede rettighed til på Vestegnen. Og ja, jeg fristes til at sige – ikke ret meget.
    Når vi kigger på byrådet, opstillingslisterne, foreningsbestyrrelser så er der meget få kvinder. Vi socialdemokrater mener jo nok ellers at vi altid har kæmpet for kvinders rettigheder. Arbejderkamp var kvindekamp – og er det til dels stadig. 3f tager i hvert fald kvindekampen mod sexchikane alvorligt – men i vores egen lokale socialdemokratiske højborg står det sløjt til.

    Hvis vi kigger på kommunalbestyrelsen er der kun valgt 2 kvinder. Det er 10%. Den lader vi lige stå. I kan gætte hvad de øvrige 90% er.

    image

    Den ene er fra vores parti, den anden fra Venstre. Det svarer også til ca 10 % af socialdemokraterne.

    Grotesk nok bor vi i et område, hvor kirken praktiserer mere ligestillingen end vi gør. Folkekirken, som stadig har områder af landet, hvor det at have kvindelige præster er kontroversielt, har her i Brøndby en tredjedel af præsterne som er kvinder. For at gøre det endnu bedre er hele 47% af dem der sidder i menighedsrådene kvinder. Det er da meget godt gjort af kirken.

    Feminismen er ofte til debat. I Danmark er vi sjældent uenige om at vi er lige meget værd – i hvert fald sådan rent principielt, men der er til stadighed uenighed om der er mere at kæmpe for. Om der er nogen særlig grund til at vælge lige præcis kvinder. Kan en mand ikke være lige så god?

    Der er to hovedårsager til at det ikke er godt nok at have 90% valgte mænd: Den første og mest åbenlyses er, at det er et tegn på, at vi ikke har ligestilling. Når skævvridningen er så stor er det et åbenlyst tegn på at kvinder og mænd ikke har lige let ved at komme til fadet, sådan som det er nu. I den tid vi er i lige nu. I dag – ikke for halvtreds eller hundrede år siden – Det er et tegn på at vi har et ligestillingsproblem i dag.

    Den anden grund til det er vigtigt at have valgt kvinder er, at så længe der er så stor forskel på kvinders og mænd muligheder, så er der også en enorm forskel på mænd og kvinders erfaringer. Jeg kan se det i forhold til mit eget arbejde i regionen. Jeg har holdninger om alt. Det er ikke sådan at jeg kun har holdninger om afgrænsede kvindefelter.

    Men de erfaringer jeg har er anderledes. Nogle af de mærkesager jeg har kæmpet for i regionsrådet, er det tydelig at se et feminint aftryk – i andre mærkesager skal man lede lidt.
    image

    Det er oplagt at mit arbejde for at friholde fødegangene fra de sidste to besparelsesrunder har et kvindeligt udgangpunkt. På samme måde var arbejdet med en at vi i regionen fik en børnepolitik, hvor børn fik rettigheder som alle andre patienter og hensyn til familien og barnets skolegang er en kvindeklassiker. Vores første minister Nina Bang var også uddannelsesminister og havde børnene som sit område.

    Derimod er det måske mindre oplagt at min vedholdende og ihærdige indsats for bedre cykelstier og letbane til Brøndby Strand og ud til Lufthavnen er feministiske. Jeg har heller ikke tænkt dem som sådan – og alligevel er det jo ofte sådan i mange familier at det er manden, der har bilen og kvinden, der må løse aflevering og hentning af børn, indkøb og til og fra arbejde med gang, cykling eller offentlige transportmidler.

    Dertil skal man lægge de enlige mødre, som måske slet ikke har råd til en bil, men som alligevel skal have enderne til at nå sammen. Dem giver vi flere muligheder for at tjene penge og give deres børn en tryg opvækst, ved at give dem mulighed for at komme rundt, længere end de selv kan skubbe en barnevogn.

    At mænd er gode til at blive valgt og få andre mænd valgt ind, kender vi som Rip, Rap og Rup-effekten. Med det her startskud – på denne dag – håber jeg at vi kan få indført lidt mere Kylle, Rylle og Pylle-effekt. Det er jo ikke fordi mændene ikke kan lide kvinder. Det er ikke nødvendigvis fordi de synes kvinder gør det dårligere. Det er nok mest fordi det er nemmere at finde nogen der ligner en selv. Derfor er det også op til os her i dag, at sørge for at vi får opstillet flere, der ligner os kvinder.

    Det må mændene gerne hjælpe med, men det er nok os kvinder der har lettest ved at finde dem der ligner os. Vores stemme tæller lige så meget som mændenes, hvis vi tør bruge den. Det gælder om at rykke sammen, danne netværk og hjælpe hinanden. Det er vigtigt vi hjælper hinanden, for alene gør vi ikke ret meget.
    Mit mål og håb til denne 8. marts er, at når vi mødes igen til næste år i 2016, så er der kun et år til kommunalvalget – og så er mit håb at vi alle sammen tager en veninde, en søster, en mor eller en datter med. Vi skal nemlig hjælpes ad med at finde de kvindestemmer, vi gerne vil høre her i Brøndby til kommunalvalget i 2017, så vi kan få flere kvinder op på stemmesedlen og ind i byrådet.

    Uligestillingen i dag er tydelig i tallene – i valgstatistikken, i lønstatestikken, endda i voldsstatiskikkerne – men årsagerne bliver negligeret som den enkeltes frie valg. De siger ”Vi har jo selv valgt at få børn, vi har jo selv valgt en uddannelse eller job” Ja det frie valg bliver endda brugt til at forklare, at kvinder jo selv har valg stodderen der slår dem, for ”hun kan jo bare gå”.
    Det svarer lidt til at sige, at folk der kun har halm til rådighed, ligger dårligt fordi de selv har været dårlige til at lave deres halmmadras. Hvad med vi i samlet flok tog en tur i IKEA sammen istedet? Svenskerne laver masser af gode boxmadrasser, som folk har råd til – de er heller ikke så dårlige til det der ligestilling i Sverige.
    Faktisk så gode at det er lykkedes dem at få fjernet den der grimme klang fra ordet feminist, som vi stadig kæmper med i Danmark.
    Som feminist kan man godt tit føle at man står lidt alene med sin kamp. Men vi er langt fra alene. Ud over svenskerne er der faktisk en hel verden af andre kvinder, der også godt kunne tænke sig ligestilling. Der er en international bevægelse i gang. Nobels fredspris gik sidste år til to unge seje kvinder. De fortjener en hel tale i sig selv. På de sociale medier vokser bevægelser frem, hvor kvinder står frem og siger fra over for overgreb og hyggeseksisme.

    Hvis du i året der kommer ind til næste 8. marts føler at du står lidt alene med et ligestillingsproblem, så sig det højt – fortæl det til mig eller til nogle andre – og du vil hurtigt opdage at det er lige som sangskriveren, trubaduren og ikke mindst feministen Sebastian sang i 1978 du er ikke alene – den slutter:

    Vi er ikke alene
    Der er flere der viser trods
    Og det helt på det rene
    De har det lige som os.